23948sdkhjf

Efter brand: Affaldsanlæg ikke helt klar til drift endnu

Vestforbrænding var mandag den 5. november udsat for en brand, som opstod under et renoveringsarbejde.

Vestforbrændings to ovne er derfor ikke i drift for tiden, men arbejdet med at klarlægge omfanget af skaderne på anlæg 5 og 6 er nu så fremskredet, at Vestforbrænding er kommet med en udmelding om, hvornår anlæggene ventes at være oppe at køre igen.

- Anlæg 5 forventes i drift medio december, mens anlæg 6 først forventes i drift noget senere, skriver Vestforbrændings direktør Peter Basland på selskabets hjemmeside.

Når anlæg 5 kommer i drift forventes omdirigering af husholdningsaffald at kunne indstilles, mens en del erhvervsaffald fortsat vil blive om omdirigeret til et mellemlager.

Fokus er fortsat at levere varme til alle kunder – dels gennem de decentrale kedler, dels gennem Vestforbrændings kollegaer i branchen, herunder aftagere af varme, som nu i stedet er overgået til at blive leverandører.

Vestforbrænding har endvidere sikret beredskabet for at imødekomme en kold december – skulle vinter for alvor sætte ind.

Lugt- og støjgenere
Selvom Vestforbrædning gør alt for at undgå, at affaldskunder og varmekunder oplever gener i kølvandet af branden, så kan selskabet ikke undgå lugt- eller støjgener fra anlægget.

Normalt vil Vestforbrændings affaldssilo have en kraftig udsugning og rensning af luften, så lugtgener minimeres. Branden har medført, at denne udsugning ikke er i drift, 

- Lugten kommer fra det affald, som allerede var fyldt i vores silo før branden opstod, men der arbejdes på at finde nødforanstaltninger, som kan afbøde lugtgenerne, skriver Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

Under reparationsarbejdet og andre processer vil der også indtræffe periodiske støjgener. Selskabet arbejder ligeledes på at minimere disse gener mest muligt.

- Vi gør alt for, at vores omgivelser mærker vores aktiviteter og udfordringer mindst muligt. Det er en stor og kompliceret opgave, vi står med. Men vi tænker ikke kun på os selv men også på borgerne og naboerne omkring os, siger kommunikationschef på Vestforbrænding Per-Henrik Goosmann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094