23948sdkhjf

Grontmij siger farvel til efternavnet

Fredag den 29. april kommer Danmark på fornavn med Europas fjerdestørste rådgivervirksomhed. Efter fire år som Grontmij | Carl Bro hedder virksomheden nu Grontmij.
- Med vores fælles navn ønsker vi at vise, at Grontmij er én virksomhed med ét fælles mål om at blive Europas førende rådgiver.

Sådan lyder forklaringen fra Søren Larsen, adm. direktør for Grontmij i Danmark, på spørgsmålet om, hvorfor virksomheden har valgt at gennemføre et navneskift.

Frem mod 2015 har Grontmij-koncernen en ambition om at fordoble sin omsætning. Samtidig skal investeres omkring 300 mio. EUR i udvikling af nye kompetencer samt effektive og miljørigtige løsninger inden for områderne vand, energi, miljø, transport, byggeri og industri.

Opkøb af relevante virksomheder primært i Nordeuropa skal også bidrage til væksten. Seneste større køb var for eksempel Frankrigs andenstørste rådgiver Ginger med omkring 2.600 ansatte, der blev erhvervet i juni 2010.

Grontmij blev etableret i 1915 af den hollandske landmand Doedo Veenhuizen. I de første år rådgav virksomheden landbruget i forbindelse med oversvømmelser og metoder til at indvinde og efterfølgende opdyrke land. Navnet “Grontmij” er en kombination af bogstaverne i de hollandske ord for jordforbedring (GRondverbetering) og landgenindvindingsvirksomhed (ONTginningMaatschappIJ).

Grontmij består i dag af 11.000 rådgivere, som fra 350 kontorer, heraf 20 i Danmark, løser hen ved 70.000 projekter årligt over hele verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078