23948sdkhjf

Nedskrivninger giver røde tal hos NRGI

En række store engangsudgifter, nedskrivninger og omstruktureringer hos NRGI medførte et negativt resultat på 190 millioner i 2010.
Det østjyske energiselskab havde i 2010 en omsætning på 1,878 mia. kr., et marginalt fald fra de 1,995 mia. kr. i 2009.

EBITDA, var i 2010 på 212 mio. kr., tæt på 2009-niveauet på 229 mio. kr.

Årets resultat før skat var et underskud på 190 mio. kr., mod et overskud på 210 mio. kr. året før.

- Der er ingen tvivl om, at regnskabet for 2010 ikke har været tilfredsstillende. Men de store engangsposter og nedskrivninger har været nødvendige for at give et retvisende billede af, hvor vores virksomhed står lige nu. Nedskrivningen af fibernettet er et udtryk for denne strategi, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Engangsomkostninger på 339 millioner
Underskuddet skyldes primært engangsposter, der samlet set påvirkede NRGIs regnskab negativt med 339 mio. kr.

- I 2010 har vi arbejdet med en udvidelse af samarbejdet med andre energiselskaber og kommuner i hele forsyningsområdet. Og det, vi allerede har opnået ved etableringen af EBAS A/S, Waoo! og Havvind Århus Bugt, viser klare fordele ved at samarbejde. Derudover skal NRGi som lokalt andelsselskab medvirke til at udbygge den vedvarende energi, både gennem solceller, vindmøller, varmepumper og solfangere − og derved hjælpe andelshaverne til både at omlægge energiforbruget til bæredygtige løsninger og nedbringe energiforbruget, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

Det store underskud forklares af NRGIs ledelse med tre forhold. En nedskrivning på fibernettet på 250 mio. kr., da der endnu ikke er skabt et indtægts og kundegrundlag, der er tilstrækkeligt til at værdien kan forsvares. Ydermere har tilpasning og afvikling forretningsområder af som har været negativt påvirket af den økonomiske krise medført en engangsudgift på 18 mio. kr. Endelig har markedet været præget af afmatning, som har medført lav omsætning og indtjening.
Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079