23948sdkhjf

Milliardpotentiale: Der skal skrottes boreplatforme og vindmøller på Lindø

Dekommisionering af olieboreplatforme og vindmøller kan betyde øget omsætning og masser af arbejdspladser. Derfor har Lindø – Port of Odense indgået et samarbejde med værftet Fayard og genvindingsvirksomheden H. J. Hansen beliggende på Lindø.

Det skriver Fyens.dk.

- Vi har en række offshore-installationer inden for olie og gas, som skal nedtages i de kommende år. Derudover har vi en masse vindmølleparker, der løbende bliver udfaset, og som skal nedtages og skrottes. En stor del af det står på dansk sokkel, og en stor del af det er ejet af den danske stat, så det er helt oplagt at kigge på det her marked, siger direktøren for havnen, Carsten Aa.

Han understreger, at der på Lindø findes en lang række faciliteter og virksomheder, som kan varetage opgaven. For eksempel råder havnen over en portalkran, der kan løfte 1.200 tons.

Hvis det lykkedes at skabe en dekommisioneringsindustri på Lindø vil det generere masser af arbejdspladser, vurderer Carsten Aa.

Foreløbigt er parterne i et tidligt stadie af processen med at skabe en dekommisioneringsindustri. For selvom den kommunale miljøtilladelse er på plads mangler en godkendelse fra EU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.937