23948sdkhjf

Stort behov for viden om kloaknettet

TV-inspektion fylder mere hos kloakfirmaerne. FKSSlamson er vokset med 30 procent på området

En af Danmarks ældste og største virksomheder inden for kloakservice, FKSSlamson, er gennem det seneste halvandet år gået fra 20 professionelle TV-operatører til i dag i alt 30.

TV-inspektion er i dag et af firmaets største forretningsområder og fremgangen smitter af på toplinjevæksten for 2018.

- TV-inspektion er en voksende del af vores forretning. Det er stadig forsyningsselskaberne, der fylder mest inden for TV-inspektion, men boligselskaberne investerer i øjeblikket massivt i drift- og vedligeholdelsesplaner, så de får det langsigtede overblik og derved undgår de dyre og akutte skader, forklarer salgschef Henrik Tesgaard.

FKSSlamson A/S

FKSSlamson A/S er etableret i 1954 og beskæftiger flere end 160 ansatte. FKSSlamson udfører et bredt udbud af kloak- og industriservices over hele landet. FKSSlamson har hovedkontor i Odense og driftsafdelinger i Aalborg, Esbjerg, Skive, Silkeborg, Randers, Fredericia, Bolderslev og København.

FKSSlamson er medlem af Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning(DTVK) under Dansk Byggeri, som er Danmarks eneste godkendte og uvildige kontrolordning inden for TV inspektion.

30 på fuld tid
Med i dag 30 fuldtidsansatte professionelle TV-operatører og tilhørende 28 specialiserede TV-biler, er firmaet i dag en af de største aktører på området. For at køre TV-inspektion for forsyninger og spildevandsselskaber skal man bl.a. være medlem af DTVK.

- Det har kæmpe betydning for boligselskaberne, at vi kører efter standarderne i fotomanualen, så vi bl.a. sikrer præcision i placering af stik, omfanget af skader i kloakken samt præcisering af rørstørrelser. TV-inspektionen er jo hele fundamentet for den videre renovering samt forsikringsdækningen, så det er helt essentielt, at der leveres præcise klassificeringer af skaderne, forklarer Henrik Tesgaard.

Hjælper bygherre
Med en stor flåde af højteknologiske biler og udstyr samt højt specialiserede medarbejdere fordelt på driftsafdelinger over hele landet, er FKSSlamson en af Danmarks førende specialister inden for kloakservice - herunder slamsugning og TV-inspektion samt reparationer for både private og erhverv.

- Den højt specialiserede TV-inspektion åbner i mange tilfælde op for flere opgaver. Boligselskaberne vil som oftest både have en plan for at få rettet op på skaderne på kloakkerne og have det udført, samtidig med, de vil have os til også at sikre og servicere systemet efterfølgende, siger Henrik Tesgaard.

Han peger endvidere på, at kloakområdet er et område hvor mange boligselskaber naturligt ikke har tilstrækkelig indsigt i hvilke kloakskader, der er dækningsberettigede. Den ekspertise har firmaet og rådgiver derfor i stigende bygningsejerne på forsikringsdelen.

- I forhold til forsikring er det jo ofte millionbeløb, der er på spil, derfor er det også helt afgørende, at bygherre og ledningsejere via TV-inspektionen har et præcist og ensartet fundament, så skadesdækningen bliver korrekt, forklarer Henrik Tesgaard.

Præcis dokumentation
Præcis dokumentation og klassificering af skaderne er ifølge Henrik Tesgaard en fordel for både forsikringsselskab og bygherre, fordi man sikrer, at det er den rigtige erstatning, der udbetales.

Med fremgangen inden for TV-inspektion samt generel vækst over året, forventer FKSSlamson en positiv effekt på toplinjen på mellem 5-10 procent.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078