23948sdkhjf

Amager Bakke tages ud af drift tre gange i de kommende måneder

I september lukkede en designfejl ned for produktionen af el og varme på ARC Amager Ressource Center (ARC).

Det viste sig senere, at det var en kompensator, der ikke levede op til kravspecifikationen, der stak en kæp i hjulet for varmeproduktionen på værket.

Efterfølgende gav det anledning til at gennemgå de øvrige 67 kompensatorer, som den pågældende leverandør, havde leveret.

Her et par måneder efter er der godt gang i udskiftningen af kompensatorer.

- Det kører efter planen. Vi har udskiftet de første kompensatorer og skal udskifte resten i løbet af december. Af de 67 kompensatorer skal 55 udskiftes, fortæller Sune Scheibye, kommunikations- og pressekonsulent hos ARC.

Det er ikke kun udskiftningen af kompensatorer, der kører som det skal. Også anlægget kører upåklageligt. Ikke desto mindre må ARC tage anlægget ud af drift i løbet af de næste par måneder.

- Efter den seneste plan, bliver anlægget taget ud af drift tre gange i løbet af de kommende måneder. Med udgangen af november, med udgangen af januar og i midten af februar. Alt sammen planlagt og i cirka fire-seks dage per gang, oplyser Sune Scheibye.

Det er i forbindelse med driftstoppet i slutningen af november, at de sidste kompensatorer udskiftes. 

De planlagte stop i januar og februar har med andre sikkerhedsforanstaltninger at gøre, oplyser Sune Scheibye.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078