23948sdkhjf

Hybridbusser skuffer

Besparelsen ved at anvende busser udstyret med både en el- og en dieselmotor har været langt mindre end ventet.
Forventningen til de hybridbusser, som Aarhus Sporveje og Midttrafik har haft i drift i Aarhus, var en reduktion i brændstofforbruget på 30 %. Besparelsen har dog vist sig kun at være 17 %.

I forklaringen af de skuffende besparelser peget adm. direktør for Aarhus Sporveje, Torben Høyer, dels på den kolde vinter, dels på at chaufførerne skal vænne sig til den nye bus, før de udnytter elmotoren optimalt.

Dyrere i drift og anskaffelse
Beslutningen om hvorvidt hybridbussernes skal have en permanent plads i den aarhusianske trafik afhænger dog af flere faktorer end brandstofforbruget:

- De er 30-35 pct. dyrere end rene dieselbusser, og vi forventer ikke, at den merudgift kan hentes hjem igen inden for 8-10 års drift. Hvis vi skal have dem, er det fordi, man vil lave et eksperiment med at overvåge driften i en længere periode, siger Torben Høyer til P4 Østjylland.

Det er nu op til politikerne at beslutte om de vil bruge de nødvendige ressourcer på den nye type bus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094