23948sdkhjf

Biomasse bremses af klimaudspil

På trods af, at regeringen udpeger udbygning af biomasse som centralt i bestræbelserne for at få mere vedvarende energi, bremses planlagte investeringer på området af regeringens eget energiudspil.
Indeholdt i regeringens strategi for omlægningen af den danske energisektor er en ændring på energiafgifterne. Det giver potentielt problemer for et andet af strategiens hovedpunkter; mere vedvarende energi.

Usikkerhed om hvordan de fremtidige energiafgifter strikkes samme betyder, at planerne for omlægning fra kul til biomasse flere steder må udskydes eller sættes i bero. Særligt biomasse rammes relativt hårdere end kul i det nuværende udspil.

- Enten ryger projekterne på gulvet, eller også stiger varmeprisen mere end forventet i byerne, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi til Børsen.

Investorer afskrækkes af usikkerhed
Udsigten til en ændring af energiafgifterne indenfor en kort årrække har flere negative konsekvenser.

Således er kommuner og kraftværker nødt til at genforhandle varmeaftaler på grund af de varslede afgiftsændringer. Det kan blandt andet betyde, at de planlagte omlægninger til biomasse i landets største byer må udsættes.

Dansk Energi fremhæver også, at det generelt vil bliver et problem at tiltrække den nødvendige kapital til omlægningerne til en grønnere energiforsyning:

- Afgifterne er allerede ændret for to år siden, og nu annoncerer regeringen et omfattende eftersyn af afgifterne, og dermed viser de, at de er villige til at skrue voldsomt op og ned med få års mellemrum. Det får en enhver investor til at vente, inden de bygger værkerne om, siger Lars Aagaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141