23948sdkhjf

Radarteknologi fremmer naboskab til vindmøller

Testcenteret i Østerild er ikke kun forbeholdt test af vindmøller. Området bruges også til at teste radarteknologi, der automatisk tænder og slukker møllernes lysmarkering, hvis et fly nærmer sig.

Erfaringerne er positive viser projekt.

Wind Energy Denmark 2018

Konferencen og udstillingen Wind Energy Denmark samler årligt den danske og internationale vindindustri og forskningsverden til diskussioner om innovation, teknologiudvikling og tættere samarbejde mellem den akademiske verden og industrien.

I år afholdtes Wind Energy Denmark i Hedensted hos Skagen Blade Technology, hvor mere end 35 sessioner blev afholdt med over 100 talere.

Lars Nørregaard fra teknologivirksomheden Terma, der beskæftiger sig med udstyr til luftfart, forsvar og sikkerhed, var første taler ved oplægget 'Social acceptability and environment' til Wind Energy Denmark 2018, der blev afholdt i Hedensted den 31. oktober til 1. november.

Særligt udstyr til luftfart er blevet aktuelt, i takt med at vindmøller har nået en højde, der potentielt kan forstyrre flytrafikken.

Derfor er radarer, der kan opfange fly og helikoptere, for herefter at tænde for signallys, blevet en ny forretning for Terma. En af de åbenlyse fordele ved den radarbaserede lysmarkering er, at tiden hvor markeringslysene er tændt også mindskes.

Førhen har lys på møllerne stået tændt fra mørkets frembryd, hvilket har medvirket til frustration blandt borgere, der bor tæt på vindmølletestcenteret. For at mindske frustrationen har Terma installeret radarcensorer på testmøllerne i Østerild.

- Radarløsningen er den første af sin art i Danmark, og med løsningen har vi været i stand til at holde lyset slukket i 93 pct. af tiden, sagde Lars Nørregaard, Director for Defence Solutions i Terma, og understregede, at slukketiden med tiden vil kunne øges.

Opbakning til radarløsning
Som konsekvens af det slukkede lys har adjunkt Sara Bjørn Aaen fra Aalborg Universitet gennemført studiet: 'Radar-styret lysafmærkning på det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild'.

I den konkluderende del af oplægget, kunne Sara Bjørn Aaen udlægge et par punkter, der også var konklusionen på hendes projekt om Østerild og radar-styret lys:

- Efter radarerne blev installeret faldt den generelle opfattelse af området [Østerild, red.], hvilket dog kan tilskyndes, at der efter installationen var mere opmærksomhed på vindmøllerne, som Sara selv siger: 'Beboerne forventede at lyset ville være fuldstændig slukket efter installationen af raderne', og at: 'Jo mere opmærksom, desto mere irritabel'.

De adspurgte naboer til testcenteret i Østerild blev bedt om at vurdere lyset fra vindmøllerne før og efter radarløsningen. På en skala fra 1-5, hvor 1 svarede til at være helt upåvirket, var medianen faldet med ét point, fra 4 til 3, efter installationen af radarsystemet på møllerne.

Kilde: Vindmølleindustrien / MegaWattNyt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.86