23948sdkhjf

Danske firmaer kan vinde på asiatisk havvindsatsning

Taiwan satser stort på havvindmøller. Det kan komme den danske vindindustri til gode og give virksomhederne adgang til resten af det asiatiske havvindmarked.
Den danske vindmølleindustri kan blive en af vinderne i Taiwans satsning på at blive fri af fossile brændsler. Havvind er et af områderne, landets vil satse på for at nå målsætningen.

- Danmark bliver fremhævet af de lokale spillere. De kender alle Vestas, og man har set med interesse på den særlige danske ekspertise. Taiwans forskere, politikere og eksperter har allerede været i Danmark, siger Sune Kjeldsen, leder af udenrigsministeriets kontor for erhvervsfremme i Taiwan, til Børsen.

Østatens energistyrelse har hævet støtten til havvindmøller til 0,1337 euro, hvilket bringer den på niveau med de danske, tyske og engelske ordninger. Samtidig gælder ordningen i 20 år.

Adgang til det asiatiske marked
Det er ikke kun de store producenter, som kan drage fordel af den taiwanesiske interesse. Industriens underleverandører har muligheder for at vinde på markedet.

- Jeg har kig på 40 virksomheder, der kunne få glæde af det her. Alt fra A2Sea, Cowi, Rambøll, Per Arsleff og andre. De er ikke i gang, men de burde kunne få glæde af det her. De har alle noget at skulle have sagt på offshoreområdet, og det er nu, der er muligheder for dem, siger Sune Kjeldsen.

Fodfæste i Taiwan kan samtidig blive den danske vindindustris adgang til resten af det asiatiske marked og fremtidige havvindprojekter i bl.a. Kina, Sydkorea og Filippinerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.77