23948sdkhjf

PKA investerer to milliarder kroner i solenergi

PKA investerer to milliarder kroner i to californiske solcelleparker.

Med investeringen overtager PKA 49 pct. af parkerne Garland og Tranquility fra Recurrent Energy, et datterselskab af Canadian Solar. De sidste 51 procent ejes af Southern Power, et datterselskab til et af verdens største energiselskaber, Southern Company.

De to solparker har en samlet kapacitet på 410 MW og leverer grøn strøm til mere end 100.000 amerikanske hjem. Tilsammen dækker de et areal svarende til næsten 5500 fodboldbaner.

- Det er meget tilfredsstillende at være med til at sende grøn strøm til mange tusinder husstande og samtidig skabe et godt afkast til vores medlemmer. Vi har i forvejen siden 2011 investeret i seks havvindmølleparker, der historisk har givet et tocifret årligt afkast til medlemmerne. Garland og Tranquility er vores første direkte investering i solenergi, og det er et vigtigt skridt på vejen for at nå vores ambitiøse mål for grønne investeringer, siger administrende direktør i PKA Peter Damgaard Jensen.

Med investeringen i Garland og Tranquility runder PKA’s investeringer i klimarelaterede projekter 21 milliarder kroner. PKA’s ambition er, at 10 pct. af formuen svarende til 30 milliarder kroner er investeret i klimaprojekter i 2020.

Fakta om solcelleparkerne Garland og Tranquility

  • De to parker har en samlet kapacitet på 410 MW og leverer grøn strøm til mere end 100.000 amerikanske hjem.
  • Parkerne består samlet af mere end 1,5 mio. solpaneler.
  • Tilsammen dækker de et areal svarende til næsten 5.500 fodboldbaner.
  • Parkerne ligger på to forskellige lokationer imellem Los Angeles og San Francisco
  • Projekterne ejes 49 pct. af PKA og 51 pct. af Southern Power, som er et datterselskab til Southern Company, et af verdens største energiselskaber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141