23948sdkhjf

En dykker i spildevandsbassinet

Ringsted Forsynings rensningsanlæg på Møllevej havde i mandags besøg af en dykker fra RH Diving.

Han tog turen ned på bunden af et af forsyningens spildevandsbassiner.

Årsagen til dykketuren var, at der i uge 41 var knækket et rør i det bagerste spildevandsbassin, også kaldet procestanken.

På det knækkede rør sidder den omrører, der sørger for, at vand og bakterier blandes rundt og fordeles i bassinet. Virker omrøreren ikke, kan fedt, kulhydrater, proteiner samt kvælstof og fosfor ikke nedbrydes af bakterierne.

Heldigvis er anlægget bygget, så de enkelte dele kan tages midlertidigt ud af drift. På den måde kan alle processer, under reparationer, fortsætte som normalt, og spildevandet blive renset.

Derfor fik renseanlægget hejset rør og omrører op fra bunden af spildevandstanken for at udbedre skaderne. Det var dog på daværende tidspunkt stadig uvist om et beslag i bunden af bassinet var beskadiget.

Og det var så her dykkeren kom ind i billedet.

Han tog turen iført dykkerdragt og dykkerhjelm ned på bunden af bassinet for at besigtige beslaget.

Efter at have følt sig frem til beslaget - man kan intet kan se på bunden af et spildevandsbassin - erfarede han, at beslaget blot var løst. 

Det blev strammet, og dykkeren kunne komme op til overfladen igen.

 I videoen kan du se, hvordan det så ud, da dykkeren fik hovedet oven vande igen.

Videoen er fremstillet af RH Diving, der har foretaget udbedringerne hos Ringsted Forsyning.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078