23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Løkke: Slut med nye benzin- og dieselbiler i 2030

 2030 vil der være over én million hybrid-, el- eller tilsvarende grønne biler i Danmark.

Det er i hvert fald visionen for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I sin tale ved Folketingets åbning fastslår han, at regeringen vil stoppe salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030.

- Transportsektoren står i dag for en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning. Og luften i de største byer er for forurenet. Derfor sætter regeringen nu et klart mål: Om 12 år. Kun 12 år – vil vi lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler, siger Lars Løkke Rasmussen.

Forslaget vil være en del af det luft- og klimaudspil, som regeringen ifølge Løkke vil præsentere i næste uge. 

- Om 17 år skal hver eneste nye bil i Danmark være en el-bil eller anden form for nul-udledningsbil, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge Løkke kan Danmark "være sin indsats bekendt", når det gælder klimaet. Forslaget om at udfase benzin- og dieselbilerne skal være med til at fastholde Danmark som et land, der "ikke mister modet", men går foran:

- Nu sætter vi kursen. Og sender et klart signal til EU, bilindustrien og resten af verden. Diesel- og benzinbiler i Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og den er meget tæt på, siger Lars Løkke Rasmussen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159