23948sdkhjf

Østjysk brohoved i Kina

Aarhus Business Forum Harbin, et nyt erhvervssamarbejde mellem Aarhus og venskabsbyen Harbin, skal fremme dansk erhvervslivs muligheder i Kina.
Aarhus Kommune og bystyret i Harbin har etableret Aarhus Business Forum Harbin, der skal fungere som et projekthus for virksomheder med interesser i Harbin. Ud over opbakning og politisk støtte stiller bystyret i Harbin også e fysiske rammer til rådighed de første 3 år.

Forventninger til det forretningsmæssige potentiale i det dansk-kinesiske samarbejde er stort:

- De danske clean tech virksomheder og især virksomhederne i det øst- og midtjyske område får nu en platform i det videre samarbejde med Harbin. Jeg er sikker på, at virksomhederne kan medvirke aktivt til, at løse de udfordringer på energi-, klima- og miljøområdet, som ikke alene Harbin – men også Kina generelt står overfor med udfordringerne i den 12. femårsplan – og at der ligger et stort eksportpotentiale heri, siger rådmand Laura Hay.

Allerede nu har virksomheder som Kamstrup, LOGSTOR Green Tech-nology, BROEN Valves, GRUNDFOS Pumps, COWI China og Danfoss China forretningsaktiviteter i Harbin-området. Og flere af disse virksomheder har også tilkendegivet en interesse for at være en del af Aarhus Business Forum Harbin.

Indsigt i kinesisk erhvervskultur
Aftalen om etableringen af Aarhus Business Forum Harbin er en del af et Memorandum of Understanding, der blev underskrevet ved et møde mellem Harbins borgmester Hr. Lin Duo og borgmester Nicolai Wammen, rådmændene Laura Hay og Jacob Bundsgaard Johansen onsdag den 6. april.

Erhvervsforumet er kulminationen på flere års samarbejde.

- Fremtiden har brug for, at vi lærer af hinanden. Med Kina som verdens 2. største økonomi har vi brug for at kende kinesisk forretningskultur, og med ”Aarhus Business Forum Harbin” skaber vi mulighederne for at udbygge både de politiske og erhvervsmæssige relationer mellem Aarhus og Harbin i årene fremover, udtaler rådmand Jacob Bundsgaard Johansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11