23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stadig færre konkurser

For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående.








Størst fald i Jylland









Stigende etableringslyst fortsætter i 2011





Der er grund til optimisme i dansk erhvervsliv ifølge en ny konkursstatistik fra analyse- og kreditvirksomheden Experian. I marts måned gik 496 virksomheder konkurs, og det er således fjerde måned i træk, hvor det samlede antal konkurser er faldet. Sammenlignet med de 656 konkurser i marts sidste år er antallet af konkurser i marts 2011 således faldet med 24,4 %. - Marts måned er nu fjerde måned i træk, hvor vi ser et fald i antallet af konkurser, og det ligner jo unægteligt en positiv tendens. Vi ser det største fald i bygge- og anlægsbranchen – det vidner om, at der er forår på vej i byggebranchen, men måske også at andre brancher er på vej mod samme positive udvikling. I hvert fald er det ofte sådan, at byggeriet er en indikator på andre branchers sundhedstilstand – et optimistisk bud kunne være, at det også hænger sådan sammen i dette tilfælde, siger administrerende direktør i Experian, Christoffer Spangenberg. Midt- og Vestjylland samt Sydjylland er de områder, der har oplevet det største relative fald i antallet af konkurser i marts 2011. Det er kun Grønland og Færøerne, der har haft stigninger i antallet af konkurser sammenlignet med marts 2010. Ser man på de forskellige brancher, viser det sig, at brancherne Fremstillingsvirksomhed, Fast ejendom og Pengeinstitutter & Finans har oplevet store fald i antallet af konkurser sammenlignet med samme måned sidste år. Når der ses på de seneste 12 måneder, er det branchen Bygge & Anlæg, der har oplevet de største relative fald i antallet af konkurser. I marts 2011 blev der etableret 1.930 nye virksomheder i Danmark, hvilket er en stigning på 1,4 % i forhold til marts 2010. Således ser det ud til, at tendensen fra 2010 med en stigende etableringslyst blandt danske iværksættere fortsætter. Det er kun områderne Bornholm, Hovedstaden og Nordjylland, der i marts 2011, sammenlignet med marts 2010, har størst relativ tilvækst af nye selskaber. Grønland, Fyn og Sydjylland er de områder, som har haft relativ størst nedgang i antal nye selskaber sammenlignet med marts 2010.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125