23948sdkhjf

Danske firmaer skal udbrede elbilen i Europa

7 danske aktører deltager i et projekt, som skal sikre masseudrulning af elbiler i Europa. Udveksling af erfaring om standarder skal gøre det problemfrit at benytte elbiler på tværs af grænser.
Green eMotion er navnet på projektet, som skal udbrede elbiler i EU. 42 internationale partnere fra bilindustrien, energisektoren, kommuner, universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske institutter, herunder Dansk Energi, Danmarks Tekniske Universitet og Business Center Bornholm, samt Better Place Danmark, er med i projektet.

- Det har været et langt og sejt træk at få regionen med i projektet, og den stærke positionering har kun været muligt, fordi vi helt fra starten har stået samlet om ét stærkt skandinavisk mandat. Vi er glade for den tillid, vi har oplevet og glæder os nu til at komme i gang, siger Lars Overgaard, Teknologisk Institut og Transportens Innovationsnetværk, som har koordineret den skandinaviske involvering i Green eMotion.

Standardisering og markedsbaserede løsninger
Det overordnede mål for Green eMotion er at udvikle og demonstrere brugervenlige, standardiserede og forretningsmæssigt skalérbare tekniske løsninger, som skal gøre elbilen anvendelig inden for hele EU på tværs af lande, regioner og kommuner. Projekterne omfatter blandt andet forsøg med roaming og standardiseringer, men også forskning og udvikling af IT som muliggør dynamiske løsninger på tværs af lande og operatører.

Et af formålene med Green eMotion er at drage erfaringer inden for udviklingen af standarder på tværs af operatører, producenter og ikke mindst landegrænser. En af udfordringerne er dermed at skabe simple løsninger, så elbilisterne problemfrit kan benytte sig af ladestandere på tværs af udbydere og landegrænser. Begrebet kaldes roaming og kendes fra mobiltelefonoperatørerne i dag.

Green eMotion påbegyndte i marts måned og strækker sig over 4 år. Projektets overordnede budget er på 41,8 mio. euro, hvoraf EU støtter de 24,2 mio. euro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156