Danskerne har fået styr på energiforbruget
I takt med at temperaturen falder, og de lyse aftener aftager, begynder danskerne at skrue op for varmen og tænde for belysningen i deres hjem. Men den økonomiske bevidsthed omkring husholdningernes energiforbrug er steget, og mange danskere har i højere grad styr på, hvor meget de årligt betaler til el, vand og varme end for bare et år siden. Det viser en undersøgelse, som Spar Nord og NRGi Elsalg står bag.
Ifølge undersøgelsen mente 28 procent af danskerne for et år siden, at de ikke var i besiddelse af et overblik over deres husstands årlige udgifter til energiforbruget. I 2018 er dét tal faldet til 13 procent. Samtidig mener 30 procent, at de har fuldstændigt overblik over deres husstands årlige udgifter til energiforbrug, og det er 8 procentpoint flere end sidste år.
Ifølge Lene Krakau, der er kundeservicedirektør hos NRGi Elsalg, skyldes den positive udvikling især, at flere er begyndt at benytte digitale hjælpemidler som eksempelvis apps til at overvåge deres forbrug:
- Generelt oplever vi en større bevidsthed omkring de økonomiske og miljømæssige gevinster ved at være mere opmærksom på forbruget. Men derudover har digitale hjælpemidler også gjort det muligt for os at danne os et hurtigt overblik over vores forbrug, siger hun, og tilføjer:
- Og faktisk kan man som tommelfingerregel spare cirka 10 procent på sit energiforbrug blot ved at blive mere opmærksom på det.
Stadig plads til forbedringer
Udover de 13 procent i undersøgelsen som svarer, at de ikke er i besiddelse af et overblik, svarer 15 procent, at de kun har et lille overblik. Der er dermed stadig plads til forbedring hos de danskere, som halter bagud med det økonomiske overblik. Og ifølge chefanalytiker i Spar Nord, Martin Lundholm, er der god grund til at få styr på udgifterne:
- Energiforbruget udgør en af de større poster i danskernes husholdningsbudget, og vil man reducere de faste udgifter, er det derfor et fornuftigt sted at starte. Men det kræver jo først og fremmest, at man har indblik i sit nuværende udgiftsniveau, potentielle besparelser og generelt set det samlede budget, før man kan tage stilling til, om der er besparelser at hente, siger han, og fortsætter:
- Derfor er det en god idé at have lagt et overskueligt budget og samtidig se efter på sine kontoudtog, hvilke poster der er de største i regnskabet. Desuden bør man altid lægge sit budget, så det tager højde for uforudsete udgifter som for eksempel udskiftning af hårde hvidevarer, større reparationer af bilen eller en hård vinter, som øger udgifterne til energiforbruget.
