23948sdkhjf

Ny lyskilde god for budgettet og miljøet

Aura Light introducerer en belysningsløsning, der lader kommunerne udskifte gamle kviksølvlyskilder med energibesparende lyskilder i eksisterende udstyr.
Ved at kombinere Aura Lights energibesparende lyskilde med ekstra lang levetid med en adapter kan løsningen anvendes i eksisterende kviksølvlyskilder. På denne måde reduceres både energiomkostninger og CO2-udledninger.

Omsat til tørre tal kan de reducere energiforbruget med 50 % og kviksølvmængderne med over 90 %, hvilket både er godt for budgetterne og miljøet.

- Dette er en meget enkelt måde at fjerne de gamle, miljømæssigt uhensigtsmæssige kviksølvlyskilder fra gaderne. Man kan reducere energiforbruget drastisk og få en lyskilde, der holder tre gange så længe som den gamle lyskilde, hvilket giver en kort tilbagebetalingstid, siger Martin Malmros, koncernchef og adm. direktør, Aura Light International AB.

Tjener sig selv ind på 2 år
Kviksølvlyskilden bliver i forvejen forbudt efter 2015 i overensstemmelse med EU's økodesigndirektiv. Den nye løsning tillader, at de eksisterende armaturer til kviksølvlyskilder også kan anvendes, når forbuddet er trådt i kraft – dog med energibesparende, kompakte fluorescerende lyskilder.

Og eftersom det eksisterende udstyr kan anvendes, er der ikke behov for store investeringer.

Ifølge Aura Light er tilbagebetalingstiden for den nye løsning på cirka to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094