23948sdkhjf

Kulkraftværker på vej i mølposen før tid

Prisen for at udlede CO2 er nemlig steget markant

Europas kulkraftværker skæver i disse dage nervøst til prisen for at udlede et ton CO2.

På blot et år er prisen på CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem mere end firedoblet. Det betyder, at balancen for alvor begynder at tippe fra kul til sol og vind på de europæiske el-markeder. Prisen på at udlede et ton CO2 nåede således i august 2018 over 20 euro for første gang i mere end ti år.

Det oplyser Energi-, forsynings- og klimaministeriet i en pressemeddelelse. 

- Det her er en stor sejr for klimaet, når den sorte energi bliver dyrere end den grønne. Den høje pris på CO2-udledning sænker pensionsalderen for kul og sætter turbo på EU’s grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Det kan altså betyde at kulværkernes levetid ikke bliver så lang som ventet. 

En sejr for Danmark
Kvotehandelssystemet har i mange år været præget af et stort overskud af kvoter, der har gjort det billigt at udlede CO2. Derfor stod Danmark og en række ligesindede lande fast på, at det var tvingende nødvendigt at tage drastiske skridt for at få kvotemarkedet på ret køl, da man i EU skulle vedtage en reform af kvotehandelssystemet for perioden fra 2021-2030.

Aftalen om reform af EU’s kvotehandelssystem blev forhandlet på plads i 2017 og trådte i kraft i februar 2018. Det lykkedes at nå frem til en aftale, der styrker kvotehandelssystemet markant. For det første bliver overskydende kvoter nu hurtigere taget af markedet og overført til en reserve. For det andet vil en stor del af disse kvoter også blive annulleret permanent. Det kan føre til, at flere milliarder kvoter aldrig kommer ud på markedet igen, og derved stiger prisen for at forurene.

”Jeg er glad for, at vi fik en stærk aftale om EU’s kvotehandelssystem. På kun et år er det blevet fire gange så dyrt at udlede CO2 i EU. Det er et håndgribeligt bevis på, at vi i EU har viljen til i fællesskab at styrke klimaindsatsen gennem effektiv, markedsbaseret regulering, siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.91