23948sdkhjf

139 kilometer undersøiske kabler idriftsat

NKT har idriftsat de to ekstruderede eksportkabelsystemer på 220 kV samt et underjordisk kabelsystem, der forbinder vindmølleparken Walney Extension med forsyningsnettet på land.

Alle 220 kV-kabelsamlinger og -endemuffer er udviklet, leveret og installeret af NKT.

Fakta om Walney Extension

Ørsted har en ejerandel på 50 pct., mens PFA og PKA hver har en ejerandel på 25 pct.

Ligger i det Irske Hav og dækker et areal på 145 km2

Har en samlet kapacitet på 659 MW og kan dermed forsyne mere end en halv million britiske hjem med strøm

Består af 87 havvindmøller. MHI Vestas Offshore Wind opfører 40 vindmøller af typen V164-8,0 MW, mens Siemens Gamesa opfører 47 vindmøller af typen SWT-7.0 MW-154 turbines.

- Vi er stolte af at være en del af dette ambitiøse projekt, der genererer vedvarende energi i Storbritannien, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Ørsted og andre leverandører til havmølleparken Walney Extension, siger Executive Vice President Andreas Berthou, som er ansvarlig for højspændingskabelløsninger hos NKT.

Walney Extension-projektet er ikke eneste havvindmøllepark med kabler fra NKT. Virksomheden har leveret kabler til projekter, såsom Galloper-havmølleparken, Gemini Offshore Wind Project, Hornsea One og den nyåbnede Race Bank-havmøllepark.

Der er leveret i alt 139 kilometer kabler til Walney Extension.

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da NKT etablerede kablerne til Gemini Offshore Wind Project. Her blev der lagt mere end 200 kilometer kabler.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078