23948sdkhjf

Mangel på råmaterialer truer vækst

Energi- og teknologivirksomhedernes vækst kan blive forhindret af den stigende efterspørgsel efter og kamp om en række sjældne jordarter.
På kort sigt hedder truslen forhøjede markedspriser, mens ressourceknaphed på den lange bane kan forhindre væksten hos en lang række af virksomheder.

Det konstaterer Dansk Industri i et særkapitel af Globaliseringsredegørelse 2011, der handler om sjældne jordarter og metaller, som er blevet akut efterspurgte, mens Kina har sat priserne voldsomt i vejret.

- Stort set alle produkter inden for grøn energi og højteknologi indeholder sjældne jordarter eller andre vigtige metaller, og uden adgang til disse råmaterialer taber danske virksomheder konkurrencekraft og dermed vækstmuligheder på områder, hvor danske virksomheder normalt er i førerfeltet, siger afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, DI.

Markedsprisen steget med over 100 procent
Det drejer sig især om metaller som Dysprosium og Neodynium, der sammen med en række andre sjældne jordarter spiller en afgørende rolle i vækstmulighederne og konkurrencemulighederne for en række brancher og virksomheder.

Ifølge DI bruges Neodynium eksempelvis til fremstilling af magneter, der indgår i en række produkter som for eksempel vindmøller og anden grøn teknologi. Men alene el- og hybridbilmarkedet vil i 2030 være i stand til at forbruge over halvdelen af, hvad der forventes udbudt af Neodynium i 2014.

Ingeniøren skriver, at Kina udvinder 97 procent af verdensproduktionen af de sjældne jordarter, men da landet samtidig har skåret voldsomt ned for eksporten inden for det seneste år, er markedsprisen på flere af stofferne steget med over 100 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063