23948sdkhjf

Dansk varme-ikon fylder 75

I 1943 opfandt grundlæggeren af Danfoss, Mads Clausen, verdens første radiatortermostat.

Den fylder nu 75.

- Den første prototype på verdens første radiatortermostat blev afprøvet på min fars kontor. Det blev startskuddet til verdens første termostatiske ventil til styring af temperaturen i en stue. Den egentlige markedsføring begyndte i 1952, hvor radiatortermostaten blev lanceret som et apparat, der sparer penge og gør opholdet i centralopvarmede lokaler behageligere, og så gik det ellers ud over stepperne, fortæller Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss.

Termostaten blev patenteret og siden sat i masseproduktion.

Danfoss har siden 1943 produceret cirka 350 millioner eksemplarer af ikonet. Seneste version er den intelligente radiatortermostat Danfoss Eco, der har vundet de prestigefyldte designpriser Ret Dot og Danish Design Award.

Danfoss har fejret 75 årsdagen med medarbejdere og topledere på fabrikken i Silkeborg fredag.

Hvis alle havde en ...

Alene i Europa findes mere end 500 millioner radiatorer med manuelle og ikke-regulerede ventiler.

Hvis man installerede radiatortermostater på dem alle, ville europæerne kunne spare 12 milliarder euro og 130 TWh energi om året.

Opgraderingen ville nedbringe Europas årlige CO2-udledning med 29 millioner tons - og investeringen ville have tjent sig ind på bare to år.

Det viser en rapport fra European Building Automation Controls Association.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094