23948sdkhjf

Fra eksportør til importør: Der produceres ikke olie nok

2017 var sidste år, hvor Danmark producerede mere olie end vi selv forbruger

Siden 1993 har Danmark været nettoeksportør af olie og gas – de sidste mange år som det eneste land i EU. Det slutter i 2018 for oliens vedkommende.

Bortset fra i 2024 forventes Danmark fremover at forbruge mere olie, end vi selv producerer i Nordsøen.Det betyder at Danmark bliver nettoimportør i stedet for nettoeksportør.

Det viser Energistyrelsens opdaterede prognoser for produktionen af olie og gas, som offentliggøres sammen med en opdateret opgørelse over de danske olie- og gasressourcer.

Olieprognosen nedskrives med 8 pct.
Den ændrede produktionsprognose for olie skyldes, at Energistyrelsen samlet set har nedskrevet den fremtidige olieproduktion med 8 pct., sammenlignet med sidste års prognose.

Hertil kommer, at idriftsættelsestidspunktet for flere felter og fund forventes udsat, og at genopbygningen af Tyra vil betyde et fald i olieproduktionen i 2020 og 2021.
Reserver og betingede ressourcer udgjorde pr. 1. januar 2018 samlet 139 mio. kubikmeter olie svarende til 18 års olieforbrug.

Fortsat nettoeksportør af gas frem til omkring 2035 
Danmark forventes fortsat at være nettoeksportør af gas til og med 2035 bortset fra årene 2020 og 2021, hvor der forventes et markant fald i produktionen af gas på grund af den planlagte genopbygning af Tyra feltet.

Reserver og betingede ressourcer udgjorde pr. 1. januar 2018 samlet 72 mia. Nm3 gas svarende til 30 års gasforbrug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113