23948sdkhjf

Energinet.dk ønsker nyt kabel mellem Øst- og Vestdanmark

Godt et halvt år efter åbningen af storebæltskablet for kommerciel drift ønsker Energinet.dk at analysere basis for en ny forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark.
Udsigten til store mængder vedvarende energi samt den succes, som kablet mellem Fyn og Sjælland har været allerede nu, et halvt år efter åbningen, kan bane vejen for en ny Øst-Vest forbindelse for el.

Det er Energinet.dk, som lancerer forslaget om at analysere mulighederne for en ny forbindelse til at supplere Storebæltskablet:

- Storebæltskablet er blevet brugt rigtig meget og har klart været med til at sænke elprisen for sjællænderne her i denne vinter, så derfor er det oplagt, at vi undersøger, om der kunne være samfundsøkonomi i endnu et kabel, siger markedsdirektør Søren Dupont Kristensen fra Energinet.dk til Ing.dk.

Alternativ linjeføring
Hvor et eventuelt nyt kabel kommer til at løbe er ikke afgjort. Energinet.dk satser dog på, at have et beslutningsgrundlag klar allerede i 2011. Der kommer dog til at gå 3 år fra en forbindelse besluttes til den kan tages i brug.

Et nyt kabel placeres sandsynligvis ikke ved Storebæltskablet af hensyn til risikoen for skader fra opankrede skibe. Således kan prisen for en ny forbindelse meget vel overstige de 1,3 mia. kr., som 600 MW jævnstrømskablet mellem Fyn og Sjælland kostede.

Til gengæld håber Energinet.dk, at en ny forbindelse mellem Vest og Øst vil gøre det muligt at reducere el-reserverne, der skal holdes standby, og dermed omkostningerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174