Planerne om at etablere et halmfyret anlæg ved kraftvarmeværket i Øster Hurup må opgives i denne omgang. Energiklagenævnet har afvist at give varmeværket tillade til at bygge det nye anlæg. - Jeg kan ikke påstå, at jeg er overrasket, for det virker efterhånden næsten som en standard-reaktion fra energiklagenævnet. Vi mener jo, at vi med vores anlæg holder os inden for lovgivningen, men må konstatere, at det mener nævnet altså ikke. Og der er ingen ankemuligheder, siger kasserer ved Øster Hurup kraftvarmeværk, Karsten Jensen, til Nordjyske.dk. Energiklagenævnets afslag begrundes med, at omlægningen fra naturgas til halmfyring vil betyde en stor reduktion af værkets elproduktion. Dermed vil der reelt kun tale om varmeproduktion på værket, som dermed ikke kan betegnes kraftvarmeværk, og det er i strid med varmeforsyningsloven. Omlægningen af produktionen ville have givet den gennemsnitlige varmekunde en besparelse på 3.000 kr. af en varmeregning på 25.000 kr. årligt. Værkets ledelse frygter, at de 288 forbrugere vil skifte væk fra den dyre varme.
Ingen halm i fyret i Øster Hurup
Planerne om at supplere naturgassen i Øster Hurup med et halmfyret anlæg er blevet afvist af Energiklagenævnet.
Planerne om at etablere et halmfyret anlæg ved kraftvarmeværket i Øster Hurup må opgives i denne omgang. Energiklagenævnet har afvist at give varmeværket tillade til at bygge det nye anlæg. - Jeg kan ikke påstå, at jeg er overrasket, for det virker efterhånden næsten som en standard-reaktion fra energiklagenævnet. Vi mener jo, at vi med vores anlæg holder os inden for lovgivningen, men må konstatere, at det mener nævnet altså ikke. Og der er ingen ankemuligheder, siger kasserer ved Øster Hurup kraftvarmeværk, Karsten Jensen, til Nordjyske.dk. Energiklagenævnets afslag begrundes med, at omlægningen fra naturgas til halmfyring vil betyde en stor reduktion af værkets elproduktion. Dermed vil der reelt kun tale om varmeproduktion på værket, som dermed ikke kan betegnes kraftvarmeværk, og det er i strid med varmeforsyningsloven. Omlægningen af produktionen ville have givet den gennemsnitlige varmekunde en besparelse på 3.000 kr. af en varmeregning på 25.000 kr. årligt. Værkets ledelse frygter, at de 288 forbrugere vil skifte væk fra den dyre varme.
BREAKING