2

Billeder

- Vi skal være en smart grøn ø, hvor det ikke handler om at bo i jordhuler og køre med hestevogn. Man skal tage til Bornholm for at komme 20 år ind i fremtiden, siger Anne Thomas, viceborgmester i Bornholms Regionskommune.

Bornholms Regionskommune har et mål om at være CO2-neutral i 2025, men det har givet visse udfordringer, at et snævert flertal i den ’gamle’ kommunalbestyrelse har afvist det billigste virkemiddel: Opstilling af flere vindmøller på land.

Klima og energi var et vigtigt emne i 2017-valgkampen, hvor der blev lanceret en række mere eller mindre fantasifulde alternativer, som den ’nye’ kommunalbestyrelse nu er i gang med at eksaminere.

- Tunnel-energi er lukket, fastslår viceborgmester Anne Thomas (Alternativet), der er formand for kommunens klima- og bæredygtighedsudvalg.

- Tunnel-energi?

- Ja, jeg ved heller ikke, hvad det er, siger Anne Thomas og understreger, at det ikke var hendes idé.

Lukket er også et forslag om bølgeenergi med vindmøller på toppen, og en havmøllepark på flere hundrede megawatt rammer loftet for, hvor meget elektricitet Bornholm kan bruge og komme af med til Sverige.

Udskiftning af ældre møller
Flere andre løsninger er imidlertid fortsat i spil. Bornholm er forbundet med 55 MW søkabel til Sverige, og en eventuel udvidelse af kapaciteten skal nu drøftes med Energinet. Køb af CO2-kvoter – eller ’aflad’ som Anne Thomas kalder det – er også en teoretisk mulighed. Det samme gælder solceller, kystnære møller op til 50 MW og landvind.

- Solceller bliver en fin del af den samlede cocktail, men de bringer os ikke i mål, siger Anne Thomas og oplyser, at der er dialog med udviklere af kystnære vindmølleparker. Ifølge viceborgmesteren bliver det imidlertid svært at nå klimamålet uden vindmøller på land, for de fleste af de eksisterende vindmøller nærmer sig nedrivning på grund af alder.

- Vi har 33 vindmøller på Bornholm, og kun tre af dem vil formentlig være ’levende’ i 2025. Med cirka 12 stk. 150 meter høje vindmøller er vi hjemme i forhold til produktion af CO2-fri elektricitet, vurderer Anne Thomas, der mener, at møllerne, hvis kommunalbestyrelsen i sandhedens time for klimamålet vælger dén vej, skal rejses med lokalt medejerskab og – som med EcoGrid-projekterne – aktiv borgerinvolvering.

Økonomisk effektiv omstilling
De kommunale diskussioner følges tæt af multiforsyningsselskabet Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), der er ejet af regionskommunen. BEOF er en vigtig entreprenør for den grønne omstilling på ’The Bright Green Island’, der håber på at blive en officiel testzone for udvikling af smarte energiløsninger.

At lave en dyr omstilling er nemt, men vi driver et lille selskab, der som de fleste skal passe godt på pengene. Hvis vi lykkes med en billig omstilling, kan det få en positiv afsmitning for andre, siger adm. direktør Rasmus Sielemann Christensen fra Bornholms Energi & Forsyning og konstatererm, at landvind fortsat er det billigste virkemiddel til at sikre CO2-neutralitet i 2025.

Det bornholmske energisystem har i foråret fået tilføjet to gange 7,5 MW solcelleparker, hvilket bonner kraftigt igennem på elproduktionen en solrig sommerdag. Ifølge Rasmus Sielemann Christensen følger Bornholms Energi & Forsyning tæt med i udviklingen af det samlede energimix.

- Vi skal have vind, sol, biomasse og søkabel til at spille sammen. Vi skal bruge de enkelte energikilder intelligent. Derfor deltager vi en række forsknings- og demonstrationsprojekter og deltager i udviklingen af nye markedsmodeller, siger Rasmus Sielemann Christensen.

Flere tusinde elbiler i sigte
En del af indsatsen rækker ud mod andre sektorer – eksempelvis opvarmning og transport. Bornholm har op mod 1.500 husstande med oliefyr, og de fleste af dem ligger uden for områder med fjernvarme. Derfor vil løsninger med varmepumper eventuelt i kombination med solenergi og lagring være oplagt.

Flere varmepumper vil øge elforbruget og belastningen af elnettet, der drives af BEOF’s datterselskab El-Net Øst. Elektriske køretøjer bliver også en del af fremtiden, og det vil også lægge pres på elnettet.

- Derfor skal vi udnytte elbilernes batterikapacitet til at undgå netforstærkninger, fastslår Rasmus Sielemann Christensen, der forventer ’mange tusinde elbiler’ på Bornholm i løbet af de næste 10-15 år.

Internationale analyser indikerer, at halvdelen af alle nye biler i 2035 vil være rene elbiler, så hvis bornholmerne er lidt mere grønne end gennemsnittet, kan op mod 10.000 ud af en flåde på cirka 18.000 biler være elbiler.

- Det bliver næppe Tesla’er, men mere økonomiske udgaver beregnet for familier og singler, vurderer Rasmus Sielemann Christensen.

Otte nye bornholmermål
At køre grønt på land er et af otte bornholmermål, som kommunalbestyrelsen vedtog i maj som en revitalisering af en ti år gammel ’Bright Green Island’-vision. Ambitionen er nu at øge ladeinfrastrukturen for eksempel i samarbejde med Clever og E.On - og dermed gøre det mere attraktivt for beboere og turister at køre elbil.

Den tunge transport kan komme på el eller biogas, og ifølge Anne Thomas kommer et forslag om to elbusser til Rønne formentlig på dagsordenen for klima- og bæredygtighedsudvalget i september. På den større klinge skal de otte bornholmermål omsættes til en handlingsplan i løbet af det næste års tid.

- For mig som udvalgsformand er det en kongstanke, at arbejdet med målene bliver bredt forankret i kommunalbestyrelsen og blandt borgere og erhvervsliv. Vi har på Bornholm en brændende platform: Enten skal vi have flere tilflyttere eller også skal vi skære ned på vores service, påpeger Anne Thomas.

Anne Thomas håber, at det med bæredygtighedsarbejdet kan lykkes at lokke ’folk der sætter pris på den grønne drøm’ til at flytte til Bornholm og skabe et aktivt (iværksætter)liv. Hun vurderer, at de knap 40.000 bornholmere helst skal blive til 42.000 for at få samfundet til at hænge sammen økonomisk.

De sidste stridsomme kilometer
Bornholms Energi & Forsyning arbejder på at gøre bæredygtighed til en god forretning (bornholmermål nr. 1), og Rasmus Sielemann Christensen glæder sig på selskabets vegne til at deltage i nye projekter bl.a. om lagring af el i stor skala, indpasning af elbiler i energisystemet, udnyttelse af data fra fjernaflæste målere og udvikling af nye markedsmodeller. 

- Hvis den grønne omstilling er en maraton, har vi rundet halvvejsmærket. Vi kan se vejen frem mod de 42,195 kilometer, men de sidste kilometer er de mest stridsomme, og vi får brug til at bruge en række cutting edge-teknologier for at nå i mål, siger Rasmus Sielemann Christensen.

- Vi skal være en smart grøn ø, hvor det ikke handler om at bo i jordhuler og køre med hestevogn. Man skal tage til Bornholm for at komme 20 år ind i fremtiden, lyder ambitionen fra Anne Thomas.

Artiklen er bragt i samarbejde med Dansk Energi.