23948sdkhjf

Bølgeenergi-projekt henter millioner i EU

Bølgeenergi-selskabet Wavepiston har netop hentet sig en god pose penge hos EU.

- Jeg er meget glad for at kunne bringe den gode nyhed, at vi har haft succes med vores ansøgning til EU’s Horizon 2020-program for små og mellemstore virksomheder. Vi er blevet tildelt 2,5 mio. euro i støtte, fortæller Michael Henriksen, ankermand på projektet.

Prototypeprojekt
Wavepistonsystemet ligger i øjeblikket i farvandet ud for Hanstholm i DanWecs testområde, hvor det underlægges en del forskellige tests.

Prototypeprojektet er inde i sin afsluttende fase med installering af version 4 af energimodulerne til september inklusive opgraderinger i forbindelse med stormsikringsløsning og øget holdbarhed.

Henover efteråret og vinteren indsamles de afsluttende data på energiproduktion og holdbarhed.

Demonstrationsfasen
Næste skridt bliver så demonstrationsfasen, og det er her de mange EU-millioner kommer ind i billedet.

- Pengene skal gå til et 2-årigt demonstrationsprojekt med et fuldskala-system tilsluttet til elnettet - stadig kun med én streng - og forberedelse af kommercielt projekt, fortæller Michael Henriksen.

Med den finansielle del – delvist på plads – kan Wavepiston nu gå i gang med forberedelserne til demonstrationsprojektet, der omfatter undersøgelser af mulige lokationer og samarbejdspartnere, samt indhentning af yderligere finansiering.

Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078