23948sdkhjf

Nu brænder vi sommeren af

Sommerens mange solskinstimer har øget solvarmeproduktionen markant, og skabt et særdeles presserende behov for lagring

Høje varmegrader, en skyfri himmel i ugevis - for ikke at sige månedsvis - og decideret tørke har været kendetegnende for denne sommer.

Magasinet Forsyning
Artiklen er en del af magasinet Forsyning. 

Læs også:
Intet lager - og hvad så?
Bagsiden af medaljen

Her har produktionen af varme langt oversteget det forventede og hos flere værker stået for al varmeproduktion. Enkelte steder har man simpelthen måtte koble solvarmeproduktionen fra. Det skyldes dels, at der ingen afsætning af varme er om sommeren – og da slet ikke, når der er omkring de 30 grader. Dels, at den varme, der produceres ikke kan gemmes længere tid end som så – med mindre man har et varmelager af en anseelig størrelse, hvilket de færreste varmeværker har.For landets varmeforbrugere og ikke mindst varmeværker er solen kommet som sendt fra himlen. Især de mere end hundrede varmeværker, der har investeret i solvarmeanlæg.

Vicedirektør hos Dansk Fjernvarme Kim Behnke er overordentligt begejstret for den megen sol – og det fokus det har skabt på energilagring og damvarmelagrene.

- Solen er en fantastisk energikilde, men det kræver at solen skinner. Problemet er jo at gemme varmen. Jeg håber, at denne sommer vil inspirere andre værker til at se på sæsonlagre. Det bliver det helt store emne fremover. I Danmark kommer varmeværkerne virkelig til at investere i sæsonlagre i de kommende år, siger Kim Behnke.

Har varme året ud
Hos Vojens Fjernvarme har værkets solvarmeanlæg i kombination med et damvarmelager virkelig vist sit værd.

- Vi har varme nok til resten af året, og vi har ikke fyldt vores lager endnu, fortæller forretningsfører Arne Holm.

Årsagen til, at varmelageret ikke er fyldt endnu er, at varmeværket køler på vandet i varmepanelerne om natten. Dels for at holde vandet under 100 grader og dels for at skabe yderligere lagringsplads. Så selv hvis det gode vejr fortsætter, kan der stadig gemmes varme til de kolde vintermåneder.

Havde værket ikke haft damvarmelagret ville man have skullet påbegyndt køling om natten allerede i maj måned, men med varmelageret har man kunnet vente med den del til juni.

Intet varmelager - ingen varme
Hos Brædstrup Fjernvarme i det midtjyske er man ikke så heldig at ligge inde med et varmelager indeholdende 200 millioner liter vand til opvarmning og energilagring. Her har man måtte dreje på nogle lidt andre knapper.

- Vi har sat en del af vores solvarmeanlæg ud af produktion. Det har det været i en månedstid nu, siger bestyrelsesformand Jørgen Korshøj.

Det betyder, at godt 10.000 kvadratmeter af det 22.000 kvadratmeter store solfangerfelt producerer lige nøjagtigt ingenting i øjeblikket.

Det er selvfølgelig ikke en optimal løsning, men der er ikke andet at gøre, når man ikke har et sæsonlager og den forhåndenværende lagringsløsning kun kan tage en uges produktion. Brædstrup Fjernvarme har dog haft kig på et damvarmelager, men har sat det projekt lidt i bero.

- Man kan jo se rundt om i landet, hvilke risici, der er ved det. Derfor har vi slået lidt op i banen. Det er et dyrt anlæg. Vi skal også være sikre på, at det virker. Der er voldsomme problemer med låget og isoleringen i de eksisterende anlæg. Begynderfejl og børnesygdommene skal være væk. Så længe jeg er formand, bruger vi ikke 100 millioner på noget, der måske ikke virker, siger Jørgen Korshøj.

Selskabet har også haft kig på en anden type lagring.

- Vi har lavet undersøgelserne på en anden type lagring. Vores løsning består af en boret kerne med et betonlåg over – så man ikke render ind i de problemer, som de andre varmelagre. Men det er jo et nyt projekt, og så lang tid, der ikke er nogen, der kan komme med 100 procents garanti, så investerer vi ikke, siger Jørgen Korshøj.

Det kommer an på størrelsen
En anden fortaler for sæsonlagre i almindelighed og damvarmelagre i særdeleshed er afdelingsleder Per Alex Sørensen hos Planenergi, der blandt andet står bag damvarmelageret hos Dronninglund Fjernvarme.

Han mener dog ikke, at det er en løsning, der er oplagt for alle.

- Der skal størrelse på forbruget. Jeg vil jo mene, at Dronninglund er noget af det mindste, hvor der stadig er økonomi i det, siger Per Alex Sørensen, der opfordrer til, at varmeselskaberne ikke bare kaster sig ud i lagerinvesteringer i millionklassen på grund af én exceptionel sommer.

- Solen skinner forskelligt fra år til år. Men er der ikke råd til et lager, skal man ikke gå i panik. Mange synes det er synd, men sådan ret kynisk sagt, så smid varmen væk. Det gør man ved at lade anlægget køre om natten og køle på det varme vand. Så er der plads til mere den næste dag, siger Per Alex Sørensen.

Ked af det blakkede ry
I Danmark findes der indtil videre fem sæsonlagre af typen damvarmelagre. De har i den seneste tid været udskældt for, at utætte låg og våd isolering får varmen fra lagrene til at fise ud i den blå luft.

Det er ganske givet derfor, at Jørgen Korshøj, som mange andre fjernvarmefolk i det ganske land, tager lidt forbehold for at investere millioner i teknologien.

Det ærgrer Per Alex Sørensen – ikke mindst fordi, der rent faktisk er to af de fem eksisterende anlæg, der kører fint.

- Der har været fejl i konstruktionen ved etableringen ved tre af anlæggene. Det har givet en masse dårlig omtale, og det er ærgerligt. To af anlæggene kører rent faktisk fint. I Dronninglund har de hverken haft utætheder eller vand i isoleringen. De har driftsmæssigt fået mere ud af det, end vi havde regnet med, siger Per Alex Sørensen.

Med fem etablerede lagre i Danmark må erfaringerne med teknologien siges at være sparsomme. Per Alex Sørensen fortæller, at man til stadighed udvikler på teknologien og konstant arbejder på at forbedre konstruktionen.

Derfor mener han også, at det er for tidligt at kaste håndklædet i ringen.

- Tænk hvis man havde gjort det, dengang da man stod med kun fem færdige vindmøller og tre af dem ikke duede, slutter han.  

Fakta om damvarmelagre

Der findes fem damvarmelagre i Danmark

Damvarmelageret fungerer ved, at et isolerende låg dækker mange tusinde kubikmeter vand, der er postet i et stort bassin, der er gravet ud i jorden. I Vojens drejer det sig om 203.000 kubikmeter.

Vandet varmes op til 90 grader af sommerens solstråler ved hjælp af solfangerne.

Om vinteren sendes varmen ud på fjernvarmenettet til forbrugerne, indtil vandtemperaturen når under 40 grader. 

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094