23948sdkhjf

Teknologieventyr glider Danmark af hænde

Investeringer til 500 millioner i testanlæg til 2. generations bioethanol kan vise sig at være spildt. Pengene, som skal tage teknologien fra testfase til kommerciel succes, mangler.
Det afføder voldsom kritik, at Energistrategi 2050, regeringens udspil om udviklingen af energiområdet, ikke levner plads til 2. generations biobrændsel.

Tidligere investeringer på 500 mio. kr. i testanlæg følges ikke op med de midler, som skal bringe teknologien fra det nuværende forsøgsstadie til et produkt, som kan anvendes bredt. Kritikken lyder, at det betyder, at store kommercielle muligheder går tabt:

- Der er ingen tvivl om, at det første fuld-skala andengenerationsanlæg bliver rigtig dyrt. Sådan er det. Men de første vindmøller var jo heller ingen god forretning. Alligevel har Danmark haft enorm gavn af dem, for de lagde grundstenen til en teknologi, Danmark i dag er verdensførende på. Vi har muligheden for nu at gentage den succes, men det kræver politisk vilje til investeringer, og den er der ikke nu, siger Lars Hansen, vicedirektør i Novozymes, til Business.dk.

Gode forudsætninger anvendes ikke fuldt ud
Det største testanlæg til 2. generations biobrændsel test i Danmark, et anlæg til 400 mio. kr. på Avedøreværket er netop blevet taget i brug. Der skal muligheder for at gøre det nye biobrændstof kommercielt holdbart afprøves. Det er ikke den eneste fordel, som i dag findes i landet:

- Vi har teknologi, der kan producere det som et af de få steder i verden, og vi har verdens to største enzymleverandører, som jo er det vigtigste hjælpestof i produktionen af andengenerations bioethanol. Så vi har virkelig nogle kompetencer her i Danmark, som kunne danne basis for vækst på det her område, siger Michael Persson fra Inbicon.

De 100 mio. kr., som staten har investeret et forsøgsanlæg hos BioGasol, kan også være spildt, idet firmaet har svært ved at finde investorer på et tidspunkt, hvor der ikke er udsigt til at regeringen vil satse på næste generation af biobrændsel.

Store planer i USA
Vicepræsident i DONGs 2. generations bioethanolselskab, Inbicon, Michael Persson, er ikke i tvivl om, at der er andre lande som vil satse stort på udvikling af bioethanol

Modsat Danmark er der i USA store planer for 2. generations bioethanol. Således er det bestemt ved lov, at 60 mia. liter af de 136 mia. liter amerikansk biobrændstof i 2022 skal være 2. generations.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125