23948sdkhjf

Dansk Olieselskab lukker efter mislykket Shell-køb

Gælden er på over 400 millioner kroner
De mislykkede planer om at købe Shell-raffinaderiet i Fredericia og de øvrige aktiviteter i Dansk Shell fører efter alt at dømme til en opløsning af Dansk Olieselskab.

Det skriver Fredericia Dagblad med henvisning til det seneste regnskab fra Dansk Olieselskab Holding ApS.

Af ledelsberetningen fremgår det, at formålet med selskabet ikke kunne opfyldes, og at ledelsen derfor forventer at opløse selskabet. Ledelsen regner med, at det skal ske ved en såkaldt solvent likvidation, da ledelsen forventer, at selskabet vil modtage en gældseftergivelse fra de primære långivere og modtage refusion af omkostninger afholdt i regnskabsåret, skriver dagbladet.

Ifølge årsregnskabet er det ikke småpenge, Dansk Olieselskab forventer refunderet - og det er uvist, hvor pengene skal komme fra. Selskabet stod reelt for driften af Shell-raffinaderiet fra august 2016 til december 2017, og i den periode har der været eksterne omkostninger på 148 millioner kroner og andre driftsomkostninger end løn på knap 336 millioner, nævner Fredericia Dagblad.

Det fremgår ikke, at der har været nævneværdige indtægter i det seneste regnskabsår, som derfor endte med et underskud på 435 millioner kroner.

Dansk Olieselskabs indehaver og direktør, Tommy Frank, ønsker ikke at uddybe situationen, men nøjes med at sige til Fredericia Dagblad, at "jeg har ingen kommentarer udover det, der er at læse i ledelsesberetningen". Heller ikke Shell har ifølge dagbladet ønsket at kommentere sagen.

Shell solgte i 2016 aktiviteterne til Dansk Olieselskab med Tommy Frank i spidsen for 500 millioner kroner, som angiveligt skulle komme fra det amerikanske finansieringsselskab Goldman Sachs. Men selve overtagelsen blev udsat gang på gang, og i januar i år kom det så frem, at handlen var kuldsejlet, og at Shell beholder raffinaderiet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093