23948sdkhjf

Cementproducent millioninvesterer i grøn omstilling

Har investeret 76 millioner kroner i klima- og miljøforbedringer på fabrikken.

Aalborg Portland har i perioden 2013-2017 investeret mere end 263 millioner kroner i miljøteknologiske forbedringer på fabrikken i Aalborg.

 En stor del af det samlede investeringsbeløb faldt i 2017, hvor cementvirksomheden lagde 76,6 millioner kroner til projekter med klima- og miljøteknologiske forbedringer, hvilket er en stigning på mere end 87 procent sammenlignet med investeringsbudgettet i 2016.

Det fremgår af Aalborg Portlands netop fremlagte miljøredegørelse for 2017.

- Som energitung virksomhed betragter vi det som en del af vores ansvar at investere i grønne løsninger samt bidrage til udviklingen og implementeringen af dem. Det har vi gjort siden 1970’erne, og indsatsen er kun blevet intensiveret med årene gennem øgede investeringer samt indgåelse af diverse samarbejder med andre virksomheder og forskningsmiljøet i Danmark, heriblandt Aalborg Universitet og Teknologisk Institut, fortæller direktør Michael Lundgaard Thomsen.

- Vi kan desuden konstatere, at de seneste års markedsudvikling har bevirket, at kunderne stiller højere og højere miljøkrav til deres underleverandører. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at både håndværkeren og entreprenøren samt arkitekten og bygherren interesserer sig for materialers klima- og miljøpåvirkning og efterspørger miljødeklarationer på produkterne. Forretningsgrundlaget for grønne investeringer har derfor aldrig været mere solidt, fortsætter han.

 Alternative investeringer
Det største investeringsbeløb er anvendt til færdiggørelsen af et forbedret design af de såkaldte kalcinatorer på fabrikkens største produktionslinje Ovn 87.

Opgraderingen har sikret en mere stabil ovndrift og giver samtidig mulighed for yderligere at reducere udledningen af CO2 gennem en øget anvendelse af alternativt brændsel, som udgjorde mere end 44 procent af ovnens samlede brændselsenergi i 2017.

 Tilsvarende er der bl.a. investeret i en optimering af kedeldriften på Ovn 79, udnyttelse af overskudsvarme fra Ovn 87 til opvarmning af Ovn 76, storskalaforsøg med hvid klinker og cementproduktion samt anvendelse af nye typer alternative råmaterialer og brændsler.

 - Ambitionen er, at alternative brændsler skal udgøre henholdsvis 60 og 20 procent af brændselsenergien til produktionen af grå og hvid cement, mens vi fortsat skal udvide mulighederne for at substituere naturlige råmaterialer i cementblandingen med gode alternativer, siger Michael Lundgaard Thomsen og fortsætter:

 Aalborg Portland A/S er Danmarks eneste cementproducent og råder over en af Nordeuropas største cementfabrikker beliggende i Aalborg samt siloanlæg i havne over hele landet.

Fabrikken i Aalborg producerer årligt 2,3 millioner tons fordelt på grå og hvid cement, som afsættes i Danmark, det øvrige Nordeuropa samt USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125