23948sdkhjf

Multimilliardkontrakt til Herning-firma

Alene første del af aftalen har en værdi på mere end 3 milliarder

Nel Hydrogen har indgået en ekstraordinær stor kontrakt med amerikanske Nikola Motor Company.

Firmaet, som i Danmark har afdeling i Herning, skal være med til at udrulle brinttankstationer i USA til både lastbiler og personbiler. Udrulningen ventes at gå i gang i 2020. Det oplyser Nel Hydrogen i en pressemeddelelse.

Nel Hydrogen oplyser i pressemeddelelsen, at firmaet skal lever i alt 448 elektrolyseanlæg og tilhørende udstyr til optankning. 

Alene første del af aftalen kan give Nel en omsætning på mere end 500 mio. dollars (3,2 mio. kr.). Den omfatter etablering af omkring 28 brinttanksattioner, som skal sikre brændstof til 800 brintdrevne lastbiler, Nikola tidligere på året fik en ordre på.

Aftalen kan dog vokse til en værdi svarende til 9 mia. kr., skriver Herning Folkeblad.

Betyder flere medarbejdere i Herning
- Nel Hydrogen i Herning har været drivkraften til at sikre kontakt med Nikola. Og vi er ekstremt stolte over at Nikola har vist os tilliden. En markant andel af arbejdet vil blive udført i Herning, hvor Nel er ved at færdiggøre opbygning af verdens største fabrik til produktion af brintstationer. Nu får vi travlt med at fylde fabrikken ud, og det vil kræve en del flere medarbejdere, udtaler Nel Hydrogens direktør Jacob Krogsgaard til Herning Folkeblad.

I dag har Nel Hydrogen omkring 90 ansatte i Herning.

Starter i det små
Som del af kontrakten er en indledende ordre til cirka 1,5 mio. dollars (9,6 mio. kr.), hvor Nel Hydrogen skal udvikle et stationsdesign, inklusive elektrolysesystemer til hurtig optankning af Nikola lastbiler. Sammen skal partner videreudvikle stationernes design og andre teknologiske elementer til den endelige, kommercielle tankstation. 

Nikola har allerede lagt en indledende ordre til mere end 9 mio. dollars (57,6 mio. kr.) på to demo-stationer, som skal leveres fra udgangen af 2018. 

Optankningsudstyret skal fremstillet i Herning, mens de mange elektrolyseanlæg skal produceret på Nels fabrik i Norge. Da kontrakten volumen er mange gange større end den nuværende årlige produktionskapacitet på den norske fabrik.  

Produktion af forskellige komponenter til de nye tankstationer vil dog blive lagt ud til lokale firmaer i USA. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094