Aktivt kul renser pesticiderne ud af drikkevandet
Af Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsmiddel efter stoffet chloridazon også kaldet pyramin, som tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktionen af roer, rødbeder og løg. Ukrudtsmidlet blev gjort ulovligt i 1996 – men sidste år dukkede desphenyl-chloridazonen op i det danske drikkevand.
Adskillige vandboringer blev lukket - og stofferne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon har siden den 27. oktober 2017 været en del af de obligatoriske analyser for pesticider hos vandværkerne.
Men et er at teste for stoffet – noget andet er, hvad man så gør, når stoffet først har sneget sig ind i vandboringerne.
Det har vandbehandlingsspecialisterne Krüger og Wendt & Sørensen fundet et svar på.
Aktivt kul og drikkevand
Anvendelsen af aktivt kul i forbindelse med rensning af drikkevandet har været anvendt i årevis herhjemme, blandt andet hos Ærø og Kerteminde Forsyninger.
- Hos de to forsyninger har man anvendt aktivt kul for at fjerne andre pesticider, men her har man erfaret, at chloridazonen også i et vist omfang blev fjernet i kulfilteret, fortæller Christian Rosen Balder, markedschef hos Krüger.
Han fortæller endvidere, at metoden med at anvende aktivt kul som vandrensningsfilter ikke adskiller sig så meget fra anvendelsen af sandfilter, hvor partikler som mangan og jern sorteres fra.
- Her er det aktivt kul, det vil sige kul der er dampaktiveret ved over 1.000 grader hvilket skaber en ekstremt stor indre overflade, der gør, at stofferne adsorberes inde i kullets porestruktur, forklarer Christian Rosen Balder.
Test af aktive kul
Efter opdagelserne i Ærø og Kerteminde besluttede Krüger sammen med Wendt & Sørensen at gennemføre en række tests for at se, om det var muligt at fjerne desphenyl-chloridazonen effektivt med aktivt kul og samtidig finde det mest effektive aktive kul til netop desphenyl-chloridazonen.
- Vi fik vand fra Lolland indeholdende desphenyl-chloridazon. Dette vand blev på laboratoriet screenet med forskellige pulveriserede kvaliteter af aktivt kul, primært stenkul og kokoskul. Vand-kul-opløsningen blev omrørt i forskellige tidslængder gående fra 10 til 20 minutter, og derefter blev kullet filtreret fra og prøven analyseret, fortæller Christian Rosen Balder.
I de bedste forsøg var niveauet af desphenyl-chloridazon under detektionsniveau. Dermed kan Krüger og Wendt & Sørensen altså konstatere, at det er teknisk muligt at rense forurenet grundvand for desphenyl-chloridazon.
Christian Rosen Balder understreger dog, at der har været forskel at spore, når det kom til kullenes evne til at adsorbere partiklerne. Samtidig gør han det klart, at metoden muligvis ikke kan anvendes til alle typer af pesticider.
Fra laboratorie til vandværk
Desphenyl-chloridazon kan altså renses ud af drikkevandet med aktivt kul. Men hvordan får man laboratorie erfaringerne ud til vandværkerne – i en mere kommercialiseret udgave?
- Man kan ikke bare bygge et filteranlæg op. Der er for mange ubekendte til, at det bare kan være en hyldevare, Råvandet er ikke det samme ved alle vandværker, og man bliver derfor nødt til at teste på det konkrete vand på et lille pilotanlæg, fortæller Christian Rosen Balder.
Prisen for et aktivt kul-anlæg er heller ikke helt fastlagt, for ud over at der skal testes på vandet hos det pågældende anlæg, så er der også andre faktorer, der spiller ind.
- På et eller andet tidspunkt er kullet mættet, så kan det ikke optage mere og skal udskiftes. Kullene kan have en levetid på alt fra få måneder til flere år. Det er kullets levetid, som afgør prisen, siger Christian Rosen Balder.
Man skal starte et sted
Selvom Krüger nu står med ret gode kort på hånden, så er der lang vej igen, såfremt man ønsker at udbrede en decideret kommerciel løsning. Landets forsyningsselskaber er nemlig bundet lidt på hænderne, når det kommer til anvendelsen af nye metoder for vandrensning.
- En forsyning må ikke gå i gang med det her, før myndighederne har givet grønt lys, siger Christian Rosen Balder og fortsætter:
- På Lolland og Falster har de fået at vide, at de ikke må lave videregående vandbehandling (som rensning med aktivt kul, red.), hvis man kan finde vand andre steder eller, at det ikke er sundhedsskadeligt nok, siger Christian Rosen Balder.
- Hvis man skal have hentet vand et andet sted fra, så skal der laves forundersøgelser og etableres ny boring. Det koster, og der er ikke garanti for rent vand. Hvorfor ikke rense på vandet indtil chloridazonen er væk – så er man jo også bedre rustet til næste gang, der findes nye forureninger, siger Christian Rosen Balder.
| Faktaboks: Stoffer indgår i obligatorisk overvågning Stofferne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon har siden den 27. oktober 2017 været en del af de obligatoriske analyser for pesticider hos vandværkerne. Miljøstyrelsen vil nu inddrage de to stoffer i den resterende grundvandsovervågning i 2018. Hvad angår stoffet 1,2,4-triazol vil Miljøstyrelsen nu også inddrage stoffet blandt de pesticider, som vandværkernes obligatorisk skal teste for. Samtidig vil stoffet blive inddraget i den resterende grundvandsovervågning i 2018. Miljøstyrelsen har i 2014 lagt væsentlige restriktioner på anvendelsen af de fire azol-svampemidler, der kan danne nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. På denne baggrund vurderes det, at der ikke er behov for yderligere tiltag |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
