23948sdkhjf

Efter overkompensation af kraftværker: Styrelse vil have penge retur

For Akzo Nobel Salt kommer det til at koste 40 millioner kroner

IKV-ordningen er et tilskud til produktionsomkostninger for industrielle kraftvarmeværker.

Efter en overkompensationsvurdering i 2017, der viste, at 95 procent af de udbetalte midler i perioden 2013-2016 var overkompensation, kræver Energistyrelsen nu, at de selskaber, der har modtaget for meget støtte via IKV-ordningen betaler pengene tilbage.

Det skriver Børsen.

Hos malingkoncernen Akzo Nobel, der driver Akzo Nobel Salt, der udvinder salt i Mariager, kommer det til at dreje sig om 40 millioner kroner.

Her har man fået støtte til Maricogen, der er et standby-anlæg til det danske elnet.

Direktør i Alzo Nobel Salt, Torben Brændgaard tager dog kravet om tilbagebetaling med ro.

- Vi har fulgt de regler, der er i ordningen. Jeg har ingen holdning til, hvordan ombudsmanden udlægger det her, men vi har fulgt alle regler, og vi har fået professionel rådgivning, og så afventer vi selvfølgelig, om der har været nogle problemstillinger, men det kan jeg ikke forestille mig, siger han til Børsen.

Kontorchef Marie Louise Hansen i Energistyrelsen understreger, at det ikke handler om, at selskaberne har gjort noget ulovligt eller forkert, men at lovgrundlaget for IKV-ordningen indebærer, at der kun må ydes støtte til merudgifterne til elproduktion.

I undersøgelsen af ordningen og opgørelsen af forskellen mellem den udbetalte støtte og merudgifterne fremgår det, at der i nogle tilfælde er udbetalt for meget støtte.

I følge opgørelsen er der i perioden 2013-2016 udbetalt i alt 168,2 millioner kroner i støtte via IKV-ordningen. Heraf er 95 procent - altså 159,5 millioner kroner - udbetalt for meget eller som overkompensation, som Energistyrelsen kalder det.

Energistyrelsen og Marie Louise Hansen kan dog endnu ikke sige noget om, hvor mange penge, man helt konkret kommer til at kræve tilbagebetalt.

IKV-ordningen er i øvrigt lukket ned. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141