23948sdkhjf

Nye Kamstrup-målere til Aalborg

Målerproducenten skal sammen med Intego skifte 68.000 elmålere i Aalborg og Nørresundby

Kontrakten mellem Intego og Kamstrup er netop underskrevet, og det indledende planlægningsarbejde er allerede begyndt. Fra og med august skal Integos montører ugentligt besøge 2.500 borgere i Aalborg og Nørresundby, der skal have udskiftet deres elmålere.

- Det er en kompleks opgave for ikke nok med, det er mange målere, vi skal udskifte, så er det også inden for en kort tidsplan i et område, hvor adgangsforholdene er svære, siger Kamstrups head of bid management Søren Byriel.

Alene dette projekt beskæftiger 30 af Integos montører og koordinatorer. Derfor er Intego også på udkig efter flere montører, som kan hjælpe med udskiftningen fra august og 9-10 måneder frem.

- Det er et stort, spændende projekt, som vi skal have hurtigt i gang. Det kræver nemlig en masse planlægning af montørernes tid og forskellige systemer, som vi skal opsætte til at håndtere alle de nødvendige registreringer, fortæller Integos projektleder Thomas Pedersen.

Siden 2005 har Intego udskiftet mere end 1.000.000 målere til el, vand og varme.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11