27.000 solcellepaneler, 10 transformere og 50 invertere. Det er de klare fakta om Faxes nye solcellepark, der netop er blevet indviet på en 10 hektar stor mark i Turebylille.
Det skriver Sjællandske Medier.
Når anlægget er fuldt udbygget har det kapacitet til at blive en af Europas største produktioner på solenergi.
Borgmester Ole Vive stod for at trække i håndtaget og sætte strøm til de mange solceller.
Den nye solcellepark vil med første etape kunne producere omkring 8 millioner kilowatttimer hver år, svarende til 5000 indbyggeres forbrug af el.
Når anlægget udbygges yderligere vil det kunne dække el-forbruget for 80.000 personer.