23948sdkhjf

Better Place klar til at revolutionere bilmarkedet

Med åbningen af deres første center for elbiler samt offentliggørelsen af priserne på opladning og batteriabonnementer gør elbilfirmaet Better Place klar til at indtage de danske veje.
Ny direktør, firmaets første elbil-oplevelsescenter i Europa og lancering af produktpriser. Det er ikke småting det amerikansk-israelske elbilfirma Better Place har gjort for at rette fokus mod sig selv.

Elbilfirmaet har netop åbnet sit første oplevelsescenter for elbiler i Danmark og Europa på Stransvejen i Hellerup. Der blev offentligheden præsenteret for, hvor meget det koster at få adgang til firmaets elbiler med udskiftelige batterier.

- Med åbningen af Better Place Center og priserne på plads tager Better Place Danmark et kæmpe skridt på vej mod lanceringen af vores netværk i slutningen af i år, siger Morten Leth, Viceadministrerende Direktør, Better Place Danmark.

Begrænset udvalg
Better Place’s kerneydelse er abonnementspakker baseret på antal kørte km. En model, som bedst kan sammenlignes med abonnementer til mobiltelefoner. Det omfatter både installation af en ladestander til bilen samt adgang til firmaets netværk af batteriskiftestationer.

I løbet af 2011 er det planen at opstille ca. 800 offentlige ladestandere, samt 15-20 batteriskiftestationer, hvor abonnementer kan få foretaget en udskiftning på få minutter mod de 6-8 timer en opladning tager. Det skriver Ing.dk.

Indtil videre er mulighederne for Better Place’s kunder dog begrænset, da det kun Renaults Fluence, der leveres med det udskiftelige batteri. Prisen uden abonnement ligger nu på 208.000 kr., men så lover Better Place også en samlet besparelse på mod 20 % i forhold til almindelige benzin- og dieselbiler.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111