23948sdkhjf

Siemens vælger Grenaa som udskibningshavn

De 100 vindmøller, som Siemens Wind Power opstiller ved Anholt-havvindparken, skal klargøres og udskibes fra Grenaa Havn.
Vindkæmpen Siemens Wind Power har lejet et 130.000 kvadratmeter stort areal på Grenaa Havn. Der skal de 100 vindmøller Siemens Wind Power opstiller ved Anholt-vindmølleparken klargøres og udskibes fra.

- Vi har set på flere havne, men Grenaa ligger bedst for os, siger projektchef hos Siemens Wind Power, Jens Møller, til Børsen. Han ønsker ikke at oplyse aftalens værdi.

Ordren, der løber over de 18 måneder arbejdet med at opstille møllerne varer, er kommet i hus efter hård kamp med flere havne. Det skal nu bruges som løftestang til at gøre Grenaa Havn til centrum for udskibning af danske vindmøller.

DONG har Grenaa som udgangspunkt for vedligeholdes
Direktør for Grenaa Havn, Henning Larsen, arbejder pt. på at gøre havnen til udskibningssted, når der skal transporteres møller til den store vindmøllepark Kriegers Flak.

Fremadrettet er målet at blive udgangspunkt for de møller, som skal sendes til andre markeder så som USA.

Det er ikke første gang, at Grenaa Havns store udbygning af havnekajerne, et projekt til 150 mio. kr., giver pote.

DONG Energy har tidligere købt ejendomme og indgået lejemål , som de kommende 25 år skal være udgangspunktet for energiselskabets servicering af vindmøllerne mellem Anholt og Djursland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188