23948sdkhjf

Scandimirs Aurora er klar til markedet

Der arbejdes i øjeblikket på konkrete kontrakter

Efter to testperioder, foretaget henholdsvis ved Ringkøbing Fjernvarme og Solrød Fjernvarme, er Scandimirs varmeproducerende dobbeltaksede suntracker Aurora nu endelig klar til markedet.

- Pr. 1. juni er Aurora nemlig frigivet til markedet efter især gennemtestning af out-of-sun-funktionen, som vi jo har haft rig mulighed for at afprøve ikke mindst i maj, siger Carsten Boye Bisonnel.

Scandimir har i samarbejde med ABB udviklet Auroras styresystem, så Aurora kan gå i out-of-sun-position, hvilket betyder at parabolen kan dreje væk fra solen efter behov.

- At styresystemet udover out-of-sun-positionen også er stormsikret og således automatisk går i safe-mode, når vindstødene overskrider eksempelvis 17 m/sek betyder, at vi har opnået meget høj sikkerhed i forbindelse med driften af Aurora. En sikkerhed, som selvsagt er vital – ikke mindst fordi vi i følge meterologerne kan forvente os mere ekstremt vejr end tidligere, siger Carsten Boye Bisonnel.

Han fortæller, at han i øjeblikket arbejder på konkrete projekter om opstilling af de første Aurora-parkanlæg herhjemme.

- Scandimir ser nu frem til en ny spændende fase, hvor Aurora skal udfolde sit fulde potentiale, siger han.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078