23948sdkhjf

Kraftvarmeværker sælger 526 MW kapacitet til elhandlerne

Dansk Kraftvarme Kapacitet har netop afsluttet sit andet udbud og opnået aftale med elhandlere i både Danmark og Norge om salg af kapacitet fra en lang række danske kraftvarmeværker.

Elhandlerne køber en finansiel aftale baseret på værkernes kapacitet. Ved det seneste udbud har kraftvarmeværkerne solgt kapacitet både for hele år og for enkelte kvartaler. Elhandlerne køber kapaciteten for at kunne sælge elkunderne garanti for at elprisen ikke kommer øver 40 øre/kWh i elmarkedet. Til gengæld betaler elhandlerne en rådighedsbetaling, som kraftvarmeværkerne modtager for at være klar i spotmarkedet for el.

Elhandlerne har taget særdeles godt imod det udvidede produkt med kvartalsaftaler. I november 2017 havde det nystiftede Dansk Kraftvarme Kapacitet sit første udbud og solgte beskedne 46,3 MW kapacitet fra 13 mindre kraftvarmeværker.

I det senest gennemførte udbud har Dansk Kraftvarme Kapacitet solgt i alt 526 MW.

- Resultatet af vores seneste udbud viser, at der fortsat er brug for kraftvarmeværkerne og deres hurtige og fleksible produktion. Udbuddet viser også, at der er behov for en ny betalingsmekanisme, som den vi nu tilbyder, hvis kraftvarmeværkerne skal sikres en fornuftig økonomi i at tilbyde ydelser til elmarkedet, siger Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

87 værker
De 87 kraftvarmeværker, som er medejere af Dansk Kraftvarme Kapacitet, har bakket op og leveret 56 fuldmagter på vegne af værker med samlet udbud på 895 MW i både vest- og østdanmark og fordelt over kvartalerne. Heraf blev langt over halvdelen solgt til de gode og seriøse bud som elhandlerne bidrog med.

- Jeg er meget tilfreds med, at de store elhandlere har taget godt imod vores tilbud, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Det var på ingen måde prangende, da vi i november gennemførte det første udbud. Men at vi her, 7 måneder senere, kan gennemføre vores andet udbud, hvor vi har solgt 2/3 af vores medlemmers samlede kapacitet til nogle meget fornuftige priser, er jeg meget tilfreds med.

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. er et selskab, som er ejet af Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker sammen med 87 kraftvarmeværker fra fjernvarmesektoren, industri og gartnerier. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125