23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vandværk løb tør for vand og har nu indført vandings-forbud

Kunderne hos Døjringe Vandværk ved Sorø brugte i weekenden så flittigt af vandet, at vandværkets pumper ikke kunne følge med. Det skriver Dagbladet Ringsted.

- Søndag aften ringede en stor svinebonde og sagde, at han ikke havde noget vand. Det går ikke. Mennesker og dyr kommer først, siger formand for vandværket, Peder Jensen.

Derfor er der nu indført totalt vandingsforbud, og Peder Jensen beder folk i det hele taget at tænke sig om, når det gælder vandforbrug:

- Det er jo havebassinerne og havevandingen, der er skyld i det store forbrug. Normalt pumper vi 12-13 kubikmeter vand ud i timen. Lørdag aften var vi helt oppe på 27-28 kubikmeter. Og så kan vi ikke følge med.

Der vil blive sendt sms’er om vandingsforbudet ud til alle kunderne.

Hvis opråbet ikke hjælper, ser vandværket sig nødsaget til helt at lukke for vandforsyningen i korte perioder.

- Vi har en del store svinebrug i området. Og der skal være vand nok til dyrene, siger Peder Jensen.

Vandværket overvåger situationen nøje i den kommende tid.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02