Når regeringen i disse dage forsøger at forhandle en ny energiaftale med oppositionen, er et af målene, at elafgiften skal sænkes markant. Det er en manøvre, som vil betyde en væsentlig ekstraregning for klimaet i form af udledt CO2.

Det viser beregninger fra Klima- og Energiministeriet, som partierne forhandler ud fra, og som Information har fået aktindsigt i. 

Heraf fremgår det, at den sænkelse af elafgiften med 25 øre pr. kilowatt-time, som regeringen har foreslået, vil koste klimaet omkring 400.000 ton CO2 ekstra om året i 2030, fordi en lavere elpris vil give et højere forbrug. Til sammenligning var den årlige CO2-udledning fra en typisk husstands elforbrug sidste år 0,76 ton, skriver Information.

- Vores største ankepunkt ved det her aftaleudkast er, at man vælger at sænke elafgiften. Det giver en øget CO2-udledning, fordi der bliver brugt mere el, for vi skal hele tiden huske på, at elproduktionen har en fossil slagside, siger Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent hos Det Økologiske Råd, til Information.

Lempelsen af elafgiften er en helt central del af regeringens udspil. Frem mod 2025 går hver tredje krone i udspillet til at lempe afgiften på danskernes strømforbrug, og fra 2025 vil andelen stige til mere end 40 pct., svarende til ca. 1,5 mia. kr. om året. Det viser et regeringsnotat ifølge Jyllands-Posten.

Dermed bliver det billigere at bruge el i Danmark, som også statsministeren gjorde opmærksom på onsdag i sin afslutningstale i folketingssalen:

- Vi sænker elafgiften og elvarmeafgiften. Gør det billigere at være dansker. Og mere attraktivt at bruge grøn strøm. Sådan siger vi ikke kun, at det grønne kan betale sig. Vi viser det også.

Halvdelen fra fossile brændsler
Problemet er, at selv om Danmark producerer stadig mere vedvarende energi – ikke mindst fra vindmøller og biomasse – er resten af energien fortsat produceret på fossile brændsler som olie, gas og kul. Og det kommer ikke til at ændre sig foreløbigt. Regeringens mål er fortsat 50 procent vedvarende energi i 2030, og derfor vil mindst halvdelen af elektriciteten i Danmark fortsat komme fra fossile brændsler frem til 2030.

- Vi kan selvfølgelig være glade som forbrugere, fordi vi kan se frem til en lavere elregning – ikke mindst for den rigeste del af befolkningen, der har det højeste energiforbrug. Men det tilskynder også til at øge forbruget af el, siger Søren Dyck-Madsen.

Samme advarsel lyder fra Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, som rådgiver den danske stat om den klimapolitiske indsats. En afskaffelse af elafgiften vil give højere CO2-udledning, ”fordi der stadig er en væsentlig del af strømmen, som er baseret på fossile brændsler”. I det hele taget mangler der meget i regeringens energiudspil, mener Peter Birch Sørensen.

- Udskyder vi den nødvendige omstilling, sender vi bare regningen ud i fremtiden, siger han.

Og det her udspil er hverken tilstrækkeligt i forhold til Danmarks egne klimamål eller i forhold til Paris-aftalen?

- Nej, og det er én af grundene til, at vi anbefaler at skærpe ambitionerne allerede nu, siger Peter Birch Sørensen.

Han henviser til, at EU formentlig inden 2030 skal skærpe sine klimaambitioner yderligere. Derfor burde regeringen allerede nu ”stile mod at overopfylde” de eksisterende reduktionskrav, så man undgår en pludselig ekstraregning, siger han. 

Peter Birch Sørensen konstaterer derfor, at det bliver ikke med det aktuelle udspil til en energiaftale, ”at regeringen tager det store skridt i forhold til den grønne omstilling”.

Særligt inden for de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer som transport, landbrug og bygninger mangler fortsat meget.

- Vi har jo en forpligtigelse i de ikkekvotebelagte sektorer, der er noget højere end det, som regeringens energiudspil bidrager med. Der mangler en meget stor del, siger Peter Birch Sørensen om Danmarks mål om at skære 39 procent af udledningerne i de ikkekvotebelagte sektorer.

- Man må fortolke det sådan, regeringen ikke ser energiudspillet som det endelige svar på, hvordan vi opfylder vores reduktionsforpligtelser. Landbrug og transport er slet ikke med her, på trods af at de to sektorer står for tre fjerdedele af udledningerne inden for de ikkekvotebelagte sektorer. Men de er holdt helt ude af energiudspillet, siger han og fortsætter:

- Så der mangler stadig rigtig meget for at nå målene inden for de ikkekvotebelagte sektorer. Men regeringen kan selvfølgelig sige, at det kommer til i klimaudspillet til efteråret.

Afviser kritikken
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser kritikken af, at regeringens energiudspil ikke er tilstrækkeligt ambitiøst. Han peger på, at energiudspillet blot er en del af den samlede klimaplan frem mod 2030, og at regeringen efter sommerferien vil præsentere resten af de tiltag, der skal sikre den grønne omstilling i Danmark.

Lars Christian Lilleholt kan derfor heller ikke se, at det skulle være et problem, at elafgiften sænkes, selv om det umiddelbart giver en højere CO2 udledning.

- Vi foreslår en reduktion af afgifterne, fordi de danske forbrugere er underlagt uforholdsvis høje afgifter i forhold til andre. Derfor mener vi, det er en god politik at sænke afgifterne på el. Det giver også god mening, fordi fremtidens brændstof er el, siger ministeren, der understreger, at det er helheden, der er afgørende.

- Og ser man samlet på energiudspillet, er der en pæn klimaeffekt.

Så det er ikke et problem, at udledningerne af CO2 stiger som følge af afgiftslettelsen?

- For mig er det det samlede resultat af energiudspillet, der tæller. Men også de samlede reduktioner i energiudspillet er meget beskedne i forhold til Danmarks klimamål og forpligtigelser.

Er det din målsætning, at regeringens klimaudspil og strategi for de ikke-kvotebelagte sektorer, der kommer efter sommerferien, bringer Danmark helt i mål?

- Det her er vores energiudspil – men efter sommerferien kommer vi både med et klimaudspil og en strategi for, hvordan Danmark skal opfylde vores forpligtigelser i de ikkekvotebelagte sektorer. Så ja, jeg kan godt garantere, at vi når i mål. Når Danmark sætter et mål, så når vi det. Det har vi også bevist tidligere.

Ifølge et svar til Folketinget sker der først reduktioner som følge af energiudspillet fra efter midten af 2020’erne. Hvorfor ikke en større indsats tidligere?

- Men det overrasker ikke mig. Energipolitik er langsigtet planlægning. Når man opfører vindmøller, så går der jo nogle år, inden møllerne begynder at snurre, siger Lars Christian Lilleholt.