23948sdkhjf

Svensk plageånd lurer på Ørsteds nye guldhåb

Det svenske energiselskab Vattenfall bliver nødt til at se på mulighederne for at opføre havvindmølleparker i USA og Taiwan. Det kan betyde øget konkurrence til Ørsted.

Ørsted har hidtil sluppet for sin største plageånd på nye vækstmarkeder, men Vattenfalls topchef åbner nu op for, at det svenske energiselskab på sigt kan rykke til USA og Taiwan for at opføre havvindmølleparker. 

Sådan lyder det fra adm. direktør Magnus Hall i et interview med Finans.

- Vi er der ikke (i USA og Taiwan, red.). Vi føler, at der set med vores perspektiv er mere at gøre i Europa, siger han til Finans.

- Men vi kan også godt se, at det er en mulighed, vi bliver nødt til at kigge på i fremtiden. For det marked udvikler sig lige nu, og jeg ved, at vores konkurrenter er i gang. Og de er gode til det.

Han gør det klart, at Vattenfall p.t. ingen konkrete planer har om USA eller Taiwan, men i løbet af de seneste år har øget konkurrence og faldende priser sænket afkastet på havvind overalt i Europa. 

Det har fået Ørsted såvel som den danske infrastrukturfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) til at indtage fjerne markeder, hvor afkastet er højere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157