23948sdkhjf

Efter fund af pesticider: Rensning af drikkevand kan blive en nødvendighed

Det danske grundvand kan drikkes urenset, fordi det er så rent. Det har vi brystet os af i mange år.

Men nedsivning af pesticider betyder, at danskerne snart ikke længere har den luksus.

Det skriver Politiken.

Hos Trefor Vand er man allerede langt inde i overvejelserne, om man skal begynder at rense drikkevandet, før det sendes ud til borgerne. Det sker efter, at man har måttet lukke et vandværk og har fundet pesticidrester i 15 ud af 80 boringer. I syv af boringerne er det i mængder, der ligger over det tilladte.

For Charles Nielsen fra Trefor Vand kan det blive en nødvendighed at rense vandet. Det er professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø enig i.

- Lige nu er rensning noget, man tyr til som absolut sidste løsning. Det, tror jeg, er forkert. Det må ind på lystavlen som en reel mulighed for at løse nogle af de problemer, man står med, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Også i vandværkernes forening Danva vurderer chefkonsulent Claus Vangsgaard at man nok ikke kommer uden om rensning i visse tilfælde, hvor der ikke er meget andet at gøre. 

Han fortæller også at kan blive tvunget til det, især hvis der dukker flere nye sager op.

Der er i de senere år blevet fundet mindst et pesticid i ca. en fjerdedel af de boringer, som er blevet undersøgt. Vandværkernes boringer undersøges ikke hvert år. Ifølge de nyeste tal for 2016 ligger indholdet over grænseværdien i 3-4 procent af boringerne.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109