Efter en indsvingningstid på et par år, er FN’s 17 Verdensmål så småt ved at vinde indpas på agendaen hos danske virksomheder, organisationer og institutioner. Det vil sige hos nogle af dem. Flertallet har nemlig endnu ikke taget målene til sig eller forholdt sig til dem. Enten fordi de ikke kender til målene, eller fordi de ikke kan få øje på relevansen af dem i forhold til det, de er sat i verden til at arbejde for. Men det er en skam. For de 17 Verdensmål, som FN vedtog i 2015, og som 193 lande har skrevet under på, rummer et forretningspotentiale for mange, en mulighed for nye partnerskaber – og en anledning til at se sin daglige arbejdsindsats i lyset af et større perspektiv: nemlig som et bidrag til at løse nogle af klodens væsentlige udfordringer. Store ord – ja, men flere af Danmarks førende virksomheder inden for energiområdet har faktisk allerede set perspektiverne og har nærmest indrettet deres forretningsstrategi herefter. Det gælder blandt andre Ørsted.

Ørsted siger om sig selv, at de arbejder målrettet på at drive deres forretning på en måde, der bidrager til verdensmålene. De har identificeret 12 mål ud af de 17, som dem, de vil arbejde med, herunder Mål #7: Bæredygtig Energi og Mål #13: Klimaindsats. Og med udgangspunkt heri har Ørsted formuleret en række bæredygtighedsprogrammer, som de har opstillet delmål for og måler fremdriften med. Giver det mening forretningsmæssigt? Henrik Poulsen, CEO for Ørsted, gør opmærksom på, at året 2017 vil blive husket som det år, hvor nyopført havvind blev billigere end sort energi..

Rockwool har også valgt at forholde sig meget aktivt til verdensmålene. 10 er valgt ud, og for hvert verdensmål har Rockwool sat specifikke mål for, hvor langt man skal være nået i henholdsvis 2022 og 2030. Fremdriften måles årligt. Er der tale om filantropi? Nej. Rockwool siger selv om sin beslutning: The SDGs (Sustainable Development Goals) help guide businesses in addressing key global challenges while at the same time identifying business opportunities.

Vestas har valgt 6 verdensmål, som de vil arbejde med og for - og Danfoss har valgt 4 verdensmål, som relaterer sig til deres kerneforretning.

De store har altså taget handsken op. Men hvad med de mindre virksomheder og organisationer inden for energiområdet? Her er der længere mellem elektronerne. Faktisk er det svært at finde nogle i den kategori, som forholder sig til verdensmålene. En af forklaringerne handler nok om ressourcer. Det kan virke voldsomt at skulle sætte sig ind i verdensmålene, mappe sin virksomhedsstrategi op imod dem og indlede en proces, som drejer virksomheden hen imod en større grad af bidrag til verdensmålenes opfyldelse.

Men det behøver ikke at være så stor en mundfuld – og man behøver ikke at lægge ud med så forkromet en model og rapportering, som de store gør. Man kan starte i det små. Kigge på ens kerneforretning og vurdere, om den ikke i sig selv bidrager til at nå et eller flere af verdensmålene. Mange aktører inden for energiområdet har jo allerede fx bæredygtig energi og klimaindsats i deres DNA. Ved at blive mere opmærksom – og nysgerrig - på verdensmålene, vil ideer til forretningsmæssige muligheder og udvikling af virksomheden eller organisationen sandsynligvis dukke op. Ved at kommunikere og tale om verdensmålene med andre, vil ideer til nye partnerskaber dukke op. Og dermed kan man begynde at melde sig ind på den platform, som uden tvivl bliver udgangspunktet for meget forretningsudvikling og bæredygtig vækst i de kommende år. Det anlås, at der for den private sektor alene globalt set findes markedsmuligheder for 12 billioner $ i indsatsen for at indfri verdensmålene inden 2030.

Artiklen er en del af temaet Klumme.