23948sdkhjf

Verdo leverer historisk resultat

Omsætningen og indtjeningen er sløjet lidt af på den - ikke desto mindre er Kim Frimer tilfreds

Energikoncernen Verdo har aflagt regnskab for 2017.

En solid drift og fokus på omkostninger har resulteret i en omsætning på 2,4 milliarder kroner og et driftsresultat på 263 millioner kroner.

- 2017 har været et rigtigt godt år for Verdo. Det er meget tilfredsstillende, siger administrerende direktør i Verdo, Kim Frimer.

Omsætning og indtjening for 2017 er begge lidt lavere end 2016, hvilket hovedsageligt skyldes afregningen via Engrosmodellen. Alligevel leverer Verdo et historisk resultat før skat på 79 millioner kroner - det højeste i 13 år. 

- Ikke siden 2004 har Verdo opnået et resultat før skat på 79 millioner kroner, så det er et stort plus, at vi har fået fokuseret vores aktiviteter yderligere, så de er blevet mere lønsomme. Det skyldes blandt andet afviklingen af vores produktion i Storbritannien, hvilket tidligere har trukket i den anden retning, siger bestyrelsesformand i Verdo, Niels Rasmussen.

Fremgang & biomasse
Verdo vil i løbet af 2018 lancere en ny strategi, som skal vise vejen for koncernens udvikling frem mod 2021. 

- Verdo vil være med forrest i den grønne omstilling, og derfor vil vi blandt andet investere yderligere i udvikling og etablering af grønne energianlæg, og vi vil fortsat udbygge vores internationale handelsplatform for biomasse. Vi forventer øget omsætning på disse forretningsområder i de kommende år, siger Kim Frimer.

 

Verdo A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 2.413 2.589
Bruttoresultat 501,1 504,5
Ebitda 262,7 281,3
Resultat af primær drift 106,9 124,5
Resultat før skat 78,7 67,9
Årets resultat 44,7 -120,7
Egenkapital 1.392,6 1.328,7
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125