23948sdkhjf

Ny formand skal gøre Nordic Solar Energy klar til børsnotering

Han skal også være med til at tre-doble omsætningen

Tidligere koncernchef for Topdanmark Christian Sagild er ny bestyrelsesformand for solinvesteringsfirmaet Nordic Solar Energy.

Han afløser Ejvind Sandal, der fylder 75 år i juni 2018 og derfor har besluttet at give stafetten videre:

- Nu hvor selskabet har rundet 1 mia. kr. i samlede aktiver, har mere end 100 aktionærer og otte års solid track-record i solindustrien, kan jeg med sindsro give stafetten videre, siger Ejvind Sandal, der fortsætter som aktionær i selskabet.

Klar til børsnotering
Nordic Solar Energy blev etableret af Nikolaj Hoff i 2010 med fire investorer og én solpark. I dag er selskabet vokset til 120 aktionærer, 42 solparker og en budgetteret omsætning ca. 130 mio. kr. Visionen for Nordic Solar Energy er at gøre solinvesteringerne til en folkeaktie, og med Christian Sagild som ny formand får visionen ny næring.

- Med en målsætning om at tredoble investeringerne de næste 2-3 år og en mulig børsnotering vil vi i endnu højere grad end nu have behov for at drive Nordic Solar Energy som en børsnoteret finansiel virksomhed. Christian har en velfunderet finansiel baggrund og hans erfaring med at drive en børsnoteret virksomhed med et væsentligt fokus på kapitalforvaltning, compliance og ikke mindst kunderelationer, passer godt til Nordic Solar Energys kerneområder, siger Nikolaj Hoff, administrerende direktør i Nordic Solar Energy.

Fokus på bestyrelsesarbejde
Christian Sagild er uddannet aktuar og har haft en lang karriere indenfor forsikring og pension. Han har været ansat i Topdanmark siden 1996, og var fra 1998 administrerende direktør for Topdanmark Livsforsikring for siden at blive koncernchef i 2009.

Christian Sagild fokuserer nu på bestyrelsesarbejde, og han er i dag bestyrelsesmedlem i Ambu A/S, Kapitalforeningen SDG Invest samt i Royal Unibrew.

- Den globale bevægelse væk fra fossile brændstoffer mod en grøn og bæredygtig energiproduktion accelererer kraftigt i disse år. Specielt solenergi er et marked i voldsom vækst, og Nordic Solar Energy har de sidste otte år lagt et solidt fundament for en fremtidig udbygning af forretningen, som jeg glæder mig til at være en del af. Selskabet har nogle meget ambitiøse mål for vækst og med en mulig børsnotering i horisonten, tegner der sig nogle yderst interessante perspektiver, siger Christian Sagild.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11