Af Maria Berg Badstue Pedersen 18. maj 2018 07:00

Den 26. april lancerede regeringen det længe ventede energiudspil.

Det indeholder en god blanding af havvind, biogas, modernisering af varmesektoren, det bortfaldne grundbeløb og teknologi-neutrale udbud.

Reaktionerne på udspillet er mange – ikke alle er lige tilfredse og en del føler sig en smule overset, men der er også dem, der føler, at der er dumpet en appelsin ned i turbanen. 

Vedvarende energi til en lavere pris
Helt konkret er målet med udspillet, at Danmark skal være kørende på mindst 50 procent vedvarende energi i 2030, og at energien til den enkelte og fællesskabet skal koste noget mindre end den gør i dag.

Danmark skal altså være grønnere, end det er i dag – andet ville vel også være ret så bemærkelsesværdigt – og energien skal altså også være billigere. Heller ikke her havde man forventet andet.

Samtidig holder regeringen fast i at øge konkurrencen mellem de grønne teknologier via de såkaldte teknologineutrale udbud. Støtteordninger og rammebetingelser skal endvidere indrettes, så de mest effektive løsninger vinder frem, og konkurrencen mellem teknologierne skærpes.

Nogle af de store nybrud i energiudspillet er en meget ambitiøs udbygning af havvind med danmarkshistoriens største havvindmøllepark på 800 MW, screening for endnu flere vindmøller på havet frem mod 2030, en reform af varmemarkederne og en energispareindsats, som målrettes dér, hvor der er mest effekt for tilskudskronerne.

Styrer mod vind
Regeringen foreslår, at der afsættes 4,2 mia kroner til udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.

Teknologierne skal kæmpe mod hinanden om at levere vedvarende energi til den laveste pris. Hos Solar Polaris forventer direktør Karsten Hillmann ikke, at det bliver nogen nem opgave.

- Danmark har som målsætning at nå en fossilfri energisektor i 2050 og for at nå dette mål, bliver der behov for at udnytte en bred palette af VE-teknologier. Der kan ikke kun satses på havvind, som udspillet tydeligt lægger op til, siger direktør Karsten Hillmann fra SolarPolaris.

Fra Karsten Hillmanns stol at se, så er der over de senere år sket lidt af en skævvridning af den grønne omstilling, hvor solen er holdt tilbage, mens udbygningen af havvind er eksploderet.

- Ministeren har tidligere sagt, at det er regeringens mål, at støttesystemerne for VE skal harmoniseres. Der ønskes en højere grad af teknologineutralitet og mere skal overlades til markedet og mindre til håndholdt styring af udviklingen fra Christiansborg. Men udspillet viser noget helt andet – nemlig at man med hård hånd styrer i retning af mere vind, siger Karsten Hillmann.

Går glip af potentiale
Karsten Hillmann har selvfølgelig solcelle-hatten på – men ikke mere end han kan se, at man kan høste store fordele ved at lade sol og vind supplere hinanden. Men når det så er sagt, så giver energiudspillet kun plads til én type sol – og det bekymrer ham.

- De teknologineutrale udbud er sådan set udmærkede, men de fremmer i princippet kun udbredelse af de store solcelleparker. Bygningssol og mindre decentrale løsninger, hvor energi produceres og anvendes lokalt er helt overset i udspillet. Og det mener vi er et stort problem, siger direktør Karsten Hillmann, direktør hos Solar Polaris og fortsætter:

- Gør man intet ved de nuværende regler som begrænser solceller på bygninger, går vi glip af et enormt potentiale for at drive den grønne omstilling frem. Så vil vi i fremtiden se, at der kommer flere kæmpe solcelleanlæg på marker, der giver liv, fremfor på de mange døde tage.

800 MW havvind
Regeringen lægger i energiudspillet op til at opføre Danmarkshistoriens største havvindmøllepark på op til 800 MW. Samtidig slås stregerne til en fremtidig udbygning af havvind blandt andet ved gennemførelsen af en stor-skala screening af et udvalg af mulige placeringer til ny havvind på op mod 10 GW.

- En flot buket, som dog også har enkelte tidsler, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien i forbindelse med udspillet.

Han håber, at planerne for havvind på sigt bliver mere konkrete end tilfældet er.

- I en situation hvor der inden for en kort årrække ikke ventes at være behov for tilskud til elproduktion fra havvind, så bør den endelige energiaftale indeholde en mere håndfast og ambitiøs plan for udbygningen, da vindenergi er en fri ressource, som Danmark skal satse mest muligt på. Derfor bør energiaftalen udover forslagene på landvind fastlægge planer for mindst tre havvindmølleparker på i alt 3.000 MW allerede nu, siger Jan Hylleberg.

Langsigtet strategi
Regeringens langsigtede klimamål er, at Danmark skal være et lav-emissionssamfund i 2050, der stort set ikke udleder drivhusgasser og som er helt uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie.

- Med energiudspillet tager regeringen nogle vigtige skridt i retning af at nå vores langsigtede klimamål. Og vi viser helt konkret, hvordan vi vil sikre, at mindst halvdelen af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030, siger Lars Christian Lilleholt.

Og netop det langsigtede har Ole Hvelplund, adm. direktør hos biogasselskabet Nature Energy bidt mærke i.

- Regeringen sender med energiudspillet et klart signal til private grønne virksomheder, som Nature Energy – om man skal kunne stole på, at når man har lavet grønne investeringer i Danmark, så trækker staten ikke tæppet væk under de investeringer. Det er meget positivt, siger Ole Hvelplund, der også er svært tilfreds med, at der i udspillet er afsat en pulje på 4 milliarder kroner til udbygningen af produktionen af biogas.

- Ved at investere i biogas nu, forankres den grønne gas som ét af tre bærende ben i Danmarks grønne omstilling. Sammen med sol og vind kan den skabe en fossil fremtid her hjemme, men den kan også blive Danmarks næste grønne eksportsucces. Det kræver, at vi ikke gambler med den grønne omstilling. Vi skal investere nu, hvis vi også vil være en grøn vindernation i fremtiden, siger Ole Hvelplund.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.