23948sdkhjf

Solar banker 10.000 elmålere afsted om ugen

Kamstrup leverer en million målere - Solar plukker, pakker og distribuerer.

10.000 elmålere - Hver uge.

Så mange nye elmålere fra den skanderborgbaserede virksomhed Kamstrup, bliver i øjeblikket installeret i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland, som tilsammen udgør Radius’ forsyningsområde.

Ét år efter startskuddet har hele 300.000 borgere fået installeret nye intelligente elmålere, og dermed er projektet godt på vej.

- Det er et stort projekt, men vi har et stærkt logistisk setup, og montørerne knokler derudaf, så vi kommer til at nå i mål i 2019, som tingene ser ud nu, siger Morten Winther, der er Program Manager hos Kamstrup, som producerer elmålerne.

2.000 elmålere hver morgen
En afgørende samarbejdspartner for Kamstrup, er ifølge Morten Winther, den nordeuropæiske sourcing- og servicevirksomhed Solar.

Efter Kamstrup vandt projektet i 2017, pegede virksomheden på Solar, da man skulle vælge den logistiske samarbejdspartner. Et valg man ikke har fortrudt.

- Vi snakker 2.000 elmålere, der skal ligge i 120 forskellige biler hver eneste morgen, så den logistiske opgave er bestemt ikke simpel. Indtil videre har Solar levet op til alle vores forventninger, siger Morten Winther.

Pakker om natten
Logistikopgaven består i at lagre, plukke, pakke og distribuere ca. 2.000 elmålere direkte ud til montørernes biler. Distributionen foregår om natten, så montørerne kan indlede dagens målerudskiftninger med alle materialer i bilerne, som samtidig er ryddede for gamle målere. Derudover har Solar optimeret indretningen i bilerne, så montørerne ikke skal retur til et varelager for at genopfylde i løbet af dagen.

- Målerne bliver håndteret uafhængigt af montørens travle hverdag, og det er klart en optimering af den enkeltes produktivitet, siger Morten Winther.

Ud over at lagre, plukke, pakke og distribuere, så har Solar implementeret et sikkerhedsberedskab, der sikrer at dagens montageplan gennemføres. Med det kan montørerne bestille værktøj, arbejdstøj og reservedele gennem Solars app og få varerne leveret direkte i bilen om morgenen eller på kundens adresse i løbet af arbejdsdagen.  

Senest i 2019 skal 1. mio. elmålere være udskiftet i projektet, der er vurderet til en værdi på 1,8 mia. kroner.

Fakta

Folketinget har besluttet, at alle danske husstande skal have en fjernaflæst elmåler inden udgangen af 2020. Med udskiftningen slipper borgerne for at aflæse og indrapportere deres elforbrug, og samtidig bliver det muligt at fjernaflæse forbruget hver time, hvilket giver borgerne mere kontrol over elforbruget. 

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095