23948sdkhjf

Vi får styr på data med sund fornuft og knofedt

Har du og din virksomhed styr på kundedata?

Energibranchen er ligesom mange andre i fuld gang med at gøre sig klar til den 25. maj, hvor EU’s Persondataforordning træder i kraft. Energiselskaberne knokler med hjælp fra jurister bl.a. i Dansk Energi for at kunne leve op til de stramninger, der ligger og venter… og potentielt kan udløse pænt store bøder til dem, der ikke tager opgaven alvorligt. 

Både elnetselskaber og elhandelsselskaber har solide erfaringer med at håndtere kundedata på fornuftig vis, og ved brug af sund fornuft og knofedt forventer jeg, at energibranchen kommer fint om på den anden side af den ’hype’, der omgærder Persondataforordningens skarpe deadline. 

Med som så meget andet her i livet handler det her også om at finde en balance. Kunderne skal naturligvis være trygge ved, at data om dem og deres forbrug bliver behandlet med respekt, men udmøntningen skal hellere ikke være så rigid, at vi misser de forretnings- og effektiviseringsmuligheder, der ligger i digitaliseringen.

It er kommet for at blive, og elnetselskaberne skal kunne bruge data til at optimere driften af deres net, og elhandelsselskaberne skal kunne bruge data til at give deres kunder nogle gode tilbud.

Persondata handler om sikkerhed på et lokalt niveau, men digitaliseringen medfører også udfordringer på den helt store klinge. Når der er uro i verden, skruer nogle stormagter op for, hvad vi andre betragter som cyber-kriminelle handlinger. Vi har tidligere set, at et energiselskab i Ukraine er blevet hacket med den konsekvens, at flere hundrede tusinde ukrainere var uden strøm i flere timer.

Energibranchen tager den slags trusler, der også kan omfatte direkte økonomisk afpresning, meget alvorligt. Energiselskaberne har opbygget et stærkt it-beredskab mod blackout og blackmail, og vi i Dansk Energi understøtter denne indsats fx med forskellige former for erfaringsudveksling og påvirkning af beslutningstagere både i Danmark og på EU-plan.

At truslerne er reelle og kan have store økonomiske konsekvenser, erfarede MÆRSK for ikke længe siden. På Energiens Topmøde ’Energi til frihed’, som vi afvikler den 7. juni, fortæller Adam Banks, der er chief information officer i MÆRSK, om den ubehagelige hændelse. Dét oplæg glæder jeg mig rigtig meget til at høre, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der bliver lidt klogere af at lytte til den historie.

Jeg ser også frem til at høre, hvordan Radius Elnet skaber værdi for sig selv og samfundet af de målerdata, de samler sammen nu og i fremtiden.

Har energibranchen styr på data? Ja, og vi er på vej ind i en spændende, digital fremtid, der vil rumme mange overraskelser på godt og nok også lidt ondt. Forsvarsmurene skal være høje, og samtidig skal vi have et beredskab, som afbøder konsekvenserne af ondsindede hackerangreb.

Mure og beredskaber er discipliner, energibranchen altid har arbejdet med. Nu er orkaner og oversvømmelse blot suppleret med hackere.

 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109